Skip to main content

Vær med til at udvikle stævnerne

| Carsten Lausten | Nyheder

Stævnerne er der vi mødes og hvor det store fællesskab dyrkes. Det er her vi møder venner og konkurrenter fra andre klubber. Stævnerne er en central del af det at være aktiv i orienteringsidrætten.

I vores strategiaftale med DIF har vi aftalt, at vi skal undersøge nye måder at gennemføre stævner på, vi skal afprøve nye tiltag. Det behøves ikke være store krævende tiltag, det vigtigste er, det er anderledes end det vi gør i dag, for at gøre stævnet lidt mere indbydende. Inspiration kan fx. hentes i folderen om det indbydende stævne som Klubudvalget udarbejdede sidste år. 

Formålet er at gøre vores stævner mere tilgængelige og mere attraktive for en bredere kreds af løbere. Såvel eksisterende medlemmer som nye medlemmer.

For at få testet hvad der virker iværksætter DOF derfor et pilotprojekt der skal tilvejebringe en række erfaringer. Erfaringer som senere skal spredes til alle klubber og stævnearrangører.

Vi søger minimum 5 klubber, der vil være med til at prøve noget nyt til deres stævne i 2026 eller 2027.

Læs mere her og kontakt udviklingskonsulent Carsten Lausten Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 22417520, hvis I vil vide mere.