Skip to main content

OK Snab inviterer til voksenkursus

| Alma Holmquist Johansson | Nyheder

OK Snab inviterer i fællesskab med Sydkredsens andre klubber til et O-teknisk kursus for voksne løbere. Kurset finder sted lørdag d. 21.februar i Vejle. Voksne fra alle kredse er velkomne!

Kursusbeskrivelse:

Så er vinterens andet Tekniktrænings-kursus i Sydkredsen klar til voksne løbere. Det bliver en dag med fokus på teknikken og socialt samvær på tværs. Dagen er for O-løbere på alle niveauer, så du kan være med uanset om du er helt nystartet O-løber eller mere rutineret. Der tilbydes instruktion
på både mellemsvær og svær niveau. Træningspassene foregår i Nørreskoven og Tirsbæk. Vi holder til i lokalerne på Vejle Atletikstadion til instruktion og mellem træningspassene. Der er mulighed for omklædning og bad. For at holde fokus på teknikken, vil der som udgangspunkt ikke være tidstagning.

Du kan finde mere information på Ok Snabs hjemmeside:

https://www.ok-snab.dk/kurser/2133-sydkredsens-teknikkursus-lordag-d-21-feb-2026.html

Ved spørgsmål, kontakt tovholder Louise Gjørup, OK Snab Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.