Skip to main content

DM Hold 2025 – Finalen i Kærgård Klitplantage

| Jana Kukanakanthan | Nyheder
På søndag skal Danmarks bedste klub kåres, når årets sidste DM – DM Hold – løbes i Kærgård Klitplantage. Her mødes seks klubber, de to bedste fra hver kreds: Silkeborg OK, Horsens OK, FIF Hillerød, Søllerød OK, Kolding OK og OK Snab

DM Hold er kulminationen på divisionsturneringen, hvor hele klubben er i spil. Der konkurreres i 36 klasser på tværs af alder og køn, og i hver klasse kan 2–4 løbere score point. Bredden i klubben er derfor afgørende – men også taktikken, når det handler om at placere løbere i netop de klasser, hvor de kan sikre flest point.

Årets finale afvikles i Kærgård Klitplantage, som byder på krævende klithede og kuperede klitter mod vest samt store løvklitområder mod øst. Et terræn, der belønner retningssikkerhed, fysik og kloge vejvalg – og som adskiller sig markant fra sidste års finale i Ganløse Egede/Krogenlund.

Sidste år deltog i alt 441 løbere fra seks klubber: FIF Hillerød (145), Søllerød OK (139), Odense OK (71), Silkeborg OK (66), OK Pan (60) og OK Snab (60). Allerede på tilmeldingslisten stod det klart, at bredden hos FIF og Søllerød ville gøre dem til favoritter – og det blev bekræftet i finalen, hvor FIF trak fra og vandt mesterskabet foran Søllerød OK, mens Silkeborg OK tog bronzen. Spørgsmålet i år er, om Østkredsens to giganter igen sætter sig på guldet, eller om Nordkredsens Silkeborg og Horsens – eller Sydkredsens Kolding OK og OK Snab– kan ændre billedet.


I år er der hele 105 flere deltagere end sidste år. 546 løbere fra seks klubber deltager i år i DM Hold og skal forsvare deres klubber, 

Deltagertallet fra sidste år er overgået, i år er der 546 til start fordelt på

 

output

                 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan kvalificerede de sig

  • Nordkredsen: Silkeborg OK sejrede i Stråsø og Kompedal (bl.a. 207–159 mod Horsens) og tog førstepladsen foran Horsens OK.

  • Østkredsen: FIF Hillerød og Søllerød OK var de stærkeste gennem forårets matcher i Hvalsøskovene og Grønholt Hegn, og tog de to finalebilletter.

  • Sydkredsen: Kolding OK og  OK Snab sikrede sig pladserne gennem solide præstationer i bl.a. Palsgård og Vrøgum Klitplantage.

 

Praktisk

Der er lagt op til en tæt dyst mellem Øst, Nord og Syd – og hvem der i sidste ende kan kalde sig Danmarks bedste klub, bliver vi klogere på søndag.

 

unnamed