Som tidligere meddelt har Bo Simonsen valgt at fratræde sin stilling som direktør for Dansk Orienterings-Forbund inden sommerferien.
Bestyrelsen har nu igangsat processen med at finde hans afløser. Selve rekrutteringsforløbet påbegyndes primo oktober og vil strække sig over efteråret. I processen indgår både hele og dele af bestyrelsen samt repræsentanter fra forbundet.
Målet er at kunne præsentere en ny direktør, der kan tiltræde omkring årsskiftet, så kontinuiteten i forbundets arbejde sikres.
Vi vil løbende informere, når der er nyt at dele om processen.