WOC 2025: Stafetholdet er klar til den sidste distance i VM
VM i Finland nærmer sig sin afslutning. De to individuelle discipliner – mellemdistance og langdistance – har været både krævende og fysisk hårde, og i går nød det danske landshold en velfortjent hviledag. For i dag gælder det den sidste distance ved verdensmesterskaberne 2025: stafetten.
Mens begge individuelle distancer blev afviklet ved Neulaniemi Arena i Neulamäki, rykker vi nu mod Puijo, tæt ved Kuopiotårnet. Her står et motiveret dansk hold klar til at give alt, hvad de har tilbage, inden hjemrejsen venter.
– "Stafetten løbes på et højdeparti uden så mange detaljer på, men det er rimelig kuperet og stejlt. Det bliver meget skræntorientering og lidt diffust, hvor man skal finde små slugter og sten, der ligger på de her kanter, hvor der også kommer til at være mange stier og små spor. Vi ved samtidig, at de er glade for at lave gaflinger med forskellige vejvalg i forhold til, hvordan man skal tage posterne. Så det kommer til at blive krævende orientering og også noget der kommer til at passe godt til danskerne,” siger cheflandstræner Tue Lassen.
Damerne starter med en massestart kl. 12.28 (dansktid), hvor Ida Agervig Kristiansson åbner stafetballet hos danskerne, og derefter går stafetten videre til Agnes Nørgård Kracht, der efter sin tur klapper Malin Agervig Kristiansson videre på sidste turen. Hos herrerne er det Linus Agervig Kristiansson der starter turen i en massestart kl. 14.30 (dansk tid). Han sender han Marius Thrane Ødum på 2. turen, der efter sin tur klapper Jacob Steinthal ud i slutspurten. Det bliver utrolig spændende!
Målsætningen er klar: Top 5. Og holdet er udtaget med netop det mål for øje. Tue Lassen sætter ord på de taktiske overvejelser bag holdudtagelsen og forventningerne til det danske mandskab i årets sidste VM-løb.
- ”Damestafetten er på papiret, der hvor vi har de største chancer, og vi sat har det hold, som vi tror på kan være med længst fremme i stafetten, selvom at udtagelsen af dameholdet på ingen måde har været nem. Målet er top 5, men vi drømmer også om at være med og slås med de ”fire store” - Sverige, Schweiz, Norge, Finland. For herrerne synes vi også, vi har et stærkt hold, og de drømmer om at kunne komme på podiet for første gang i siden VM i 2012”.
Stafetholdet – VM 2025:
Damerne løber massestart kl. 12.28 (dansk tid)
Dame:
- tur - Ida Agervig Kristiansson
- tur - Agnes Nørgård Kracht
- tur - Malin Agervig Kristiansson
Reserve: Line Cederberg
Herre:
Herrerne løber masserstart kl. 14.30 (dansk tid)
- tur - Linus Agervig Kristiansson
- tur - Marius Thrane Ødum
- tur - Jacob Steinthal
Reserve: Rasmus Møller Jess
Program
(dansk tid)
12:20 IOF TV
13.10 NRK1 sender live
12.20 SVT2 sender live
12:30 Første start - Dame
14:30 Første start – Herre
Følg resultater og live-tracking
Følg med på www.do-f.dk/woc
KOM SÅ DANMARK!