Verdens bedste orienteringsløbere er på vej mod Finland, hvor årets VM i orienteringsløb finder sted i Kuopio. Flere af de danske løbere er allerede taget afsted, mens resten rejser i weekenden for at gøre sig klar til kampene om verdensmesterskabet.
Selvom du ikke selv skal til Finland, sørger vi for, at du stadig kan følge med i begivenhederne tæt på. Vi guider dig til, hvor og hvornår du kan se VM-løbene på tv, og giver dig adgang til eksklusive interviews med både løbere og trænere. Derudover kan du glæde dig til spændende indblik bag kulissen og masser af VM-stemning direkte fra Kuopio.