
Holdene til WOC i Finland og World Cup i Sverige er udtaget
Billede: Agnes Nørgaard Kracht (Tisvilde Hegn OK) og Jacob Steinthal (FIF Hillerød) viste begge højt niveau på testløbene, og bliver nogle af de danske løbere til WOC i Finland, man skal holde ekstra øje med.
Efter de tre testløb i Norge har landsholdsledelsen nu sat navne på de 10 løbere der skal repræsentere Danmark til WOC i Kuopio, Finland 8-12 juli og de 19 løbere der skal løbe World Cup på Idre Fjäll i Sverige 18-22 juni.
WOC, Kuopio, Finland 8-12 juli
Til WOC sender Danmark et stærkt hold, og forhåbningerne til holdet er ikke blevet mindre efter testløbene.
Specielt Agnes Nørgaard Krachts (Tisvilde Hegn OK) 2. plads på mellemdistancen og Malin Agervig Kristianssons (OK Snab) 2. plads på langdistancen, hvor de slog langt mere meriterede løbere med flere internationale top 6 placeringer på CV'et på deres hjemmebane i tungt norsk terræn, lover godt godt for de danske damers muligheder på både WOC-mellem, -lang, og ikke mindst den afsluttende stafet.
Men også herrerne med især Jacob Steinthal (FIF Hillerød) og Marius Thrane Ødum (OK Øst Birkerød) i spidsen leverede flere stærke præstationer.
Målsætningen for WOC er én top 10 placering individuelt og top 5 på én af stafetterne. Efter testløbene virker dette inden for rækkevidde, men der er ingen tvivl om at damestafetholdet drømmer om at være med i kampen om medaljerne.
WOC-stafetten prioriteres rigtigt højt, da det er her den største medaljechance ligger, og det har bl.a. betydet at både Jacob Steinthal og Marius Thrane Ødum ikke løber WOC-langdistancen for at være helt friske til stafetten. På samme måde står Malin Agervig Kristiansson over WOC-mellemdistancen for både at optimere hendes muligheder på langdistancen, ved ikke at have løbet to hårde konkurrencer op til, og samtidig være mere frisk til stafetten. Alle tre er blevet forhåndsudtaget til stafetten, mens de øvrige tre stafetpladser først udtages efter langdistancen i Finland blandt de øvrige VM-løbere, så det sikres at der sættes de stærkest mulige stafethold.
Agnes Nørgaard Kracht og Rasmus Møller Jess (OK Roskilde), løber som de eneste to begge individuelle distancer.
WOC-holdet tager på den sidste 8 dages WOC-træningslejr i Finland om en uge, hvor der bl.a. deltages i WOC2025-arrangørernes officielle testløb d. 7-8 juni. Turen foregår først i WOC-området i Kuopio, og efter de officielle testløb rykker holdet til Jyväskylä for at finde flere og mere relevante træningsområder frem mod WOC. For alle løbere ender WOC-træningslejren i Mikkeli torsdag d. 12 juni, hvor de støder til deres respektive klubhold for at løbe Venla og Jukola.
Programmet til WOC er:
- 8. juli - Mellemdistance Q
- 9. juli - Mellemdistance F
- 10. juli - Langdistance
- 12. juli - Stafet
WOC-holdet består af:
Hjemmeblivende reserver:
- Ida Øbro, Tisvilde Hegn OK - 1. reserve mellemdistance
- Hedvig Valbjørn Gydesen, OK Melfar - 1. reserve langdistance
- Lotte Jauhojärvi Markussen, OK Pan Aarhus - 2. reserve mellemdistance og langdistance
- Elias Hinge Krogsgaard, Silkeborg OK - 1. reserve langdistance
- Laurits Bidstrup Møller, Silkeborg OK - 2. reserve mellemdistance
- Jonas Gabs, OK Melfar - 2. reserve langdistance
World Cup runde 1, Idre Fjäll, Sverige 18-22 juni
For 7 af de 10 WOC-løbere går turen fra Jukola direkte videre til Sverige og World Cup runde 1 på Idre Fjäll, som starter med en kvalifikation til langdistance og mellemdistance onsdag d. 18 juni.
Agnes Nørgaard Kracht og Asbjørn Kaltoft (OK Pan Aarhus) prioriterer ikke at deltage på World Cup runden, men forbereder sig ved at få trænet godt den sidste hårde træningsuge inden nedtrapningen i træning og opladningen til WOC starter. Ida Agervig Kristiansson (OK Snab) rejser hjem til Göteborg og kommer først til Idre Fjäll fredag hvor hun kommer ind og løber på 1.holdet på World Cup stafetten.
For de resterende WOC-løbere bliver der på World Cup'en fokus på den eller de individuelle distancer de løber på WOC, samt den afsluttende World Cup stafet, og flere står over enten langdistancen eller mellemdistancen. Fordi der løbes så få stafetter på dette niveau bliver stafetten en vigtig test før WOC-stafetten og det er allerede nu besluttet at Ida Agervig Kristiansson, Malin Agervig Kristiansson og Miri Thrane Ødum (OK Øst Birkerød) udgør 1.holdet på World Cup stafetten. For herrerne bliver det ligeledes Jacob Steinthal, Marius Thrane Ødum de udgør 2/3- af 1.holdet på World Cup stafetten, mens den sidste plads på 1.holdet står mellem Linus Agervig Kristiansson (OK Snab) og Rasmus Møller Jess, og afgøres efter World Cup mellemdistancen.
World Cup holdet fyldes deruover helt op til de maximale 9 herrer og 9 damer (samt Ida Agervig Kristiansson, der kun løber stafet), på trods af at de yderste pladser på både dame- og herresiden ikke levede op til kvalitetskriterierne på testløbene. World Cup runden er med fuld egenbetaling, og landsholdsledelsen har vurderet af de unge løbere på de yderste pladser alle vil have godt af at få mere international erfaring i forhold til deres langsigtede udvikling, og har også tro på at alle udtagne danske løbere med et godt løb på kvalifikationen, har niveau til at kæmpe med om de 60 pladser i a-finalen på langdistancen og mellemdistancen.
Programmet til World Cup runde 1 er:
- 18. juni - Kvalifikation
- 19. juni - Langdistance - A/B-finale
- 21. juni - Mellemdistance - A/B-finale
- 22. juni - Stafet
World Cup-holdet består af:
Hjemmeblivende reserve:
- Hans Grønborg Nielsen, Allerød OK - 1. reserve