Skip to main content

Nyt GULD til Nikoline Splittorff i EM MTBO

| Michael Lindholm | Nyheder

Nikoline Splittorff fejrede fredag både sin fødselsdag GULD nummer 2 ved EM i MTBO i Litauen. Camilla Søggaard tog endnu en 6. plads. Øvrige danskere havde placeringsmæssigt en beskeden dag, men der var flere fornuftige præstationer.

26-årige Nikoline Splittorff kunne næppe have givet sig selv en bedre fødselsdagsgave end et nyt guld i EM-mellemdistancen. Sejren kom i hus med en margin på blot 24 sek. til finske Saara Yli-Hietanen, mens landsmandsinden Ruska Saarela tog endnu en medalje, nu af bronze (hun vandt sølv i fællesstarten).
Nikoline kørte ikke fejlfrit, da hun mistede tid i starten, men det kompenserede hun for senere i løbet ved at i følge hende selv at have flere gode perioder.

EM MTBO Nikoline mellem

Nikoline Splittorff på vej mod nyt guld. Foto: Katja Brunstedt. 

Camilla Søgaard blev igen nr. 6, blot 58 sek. fra en medalje. Hun sagde efter løbet: ”fornemmelsen var bedre i dag rundt på banen. Hun fortæller selv at der var mere fart i cyklen, men desværre var der også for mange små fejl, som koster i det store regnskab.”

Cæcilie Christoffersen blev nr. 18 efter et løb hvor hun ikke fik det til at lykkedes. Hun sagde efterfølgende at benene var gode, men hovedet var ikke helt med i skoven.

Hos juniorpigerne blev Miri Brunstedt Nørgaard bedste dansker som nr. 11., mens Sofie Okkels blev nr. 15. Ingen af dem ramte dagen. Miri: ”Laver et rigtig dumt vejvalg til post 2 som koster 3 minutter (og en dermed en mulig top-6). Derudover et par små fejl hist og pist, og er ikke helt tilfreds selvom hun ikke lavede rigtige bom efterfølgende. Det kørte bare ikke helt som det skulle”.
Både Sofie og Miri har et par strækvindere, så de har bestemt farten - mangler bare lige at få holdt 100 % sammen på det.

EM MTBO Miri mellem

 Miri Brunstedt Nørgaard på vej i mål. Foto: Katja Brunstedt.

Melanie Koch Sørensen debuterede i W17 – ungdomsklassen og endte midt i feltet som nr. 16. Hun var godt tilfreds med løbet efterfølgende. ”Synes selv hun har haft en god debut. Udfordrende, men fedt. Havde styr på kortet og har haft et yderst fornuftigt løb.”
Landstræner Bjarne Hoffmann mente at hun har ydet en ganske fornuftig præstation. Ikke mindst set i lyset af hun landede dagen før.

I juniordrengeklassen blev Kristoffer Markussen nr. 28, mens Oliver Friis blev nr. 28 i herre elite. I samme klasse var Noah Tristan Hoffmann tilbage efter sygdom, han blev nr. 58.
Det blev hjemmebaneguld hos herrerne, da Jonas Maiselis (LTU) tog det fornemmeste metal med en margin på blot 10 sek.

Alle resultater er her: dbsportas by dbtopas

EM MTBO Oliver mellem

Oliver Friis i herre elite. Foto: Katja Brunstedt.

Sprint lørdag
Den sidste individuelle konkurrence afvikles lørdag og rytterne bevæger sig ind i en bypark og kører sprint. Vindertider på 20-25 min. for seniorerne og 16-20 min. for juniorerne.
Traditionelt har har den dobbelte guldvinder Nikoline klaret sig godt i sprinter i mesterskaber, så måske gør hun rent bord!

De danske starttider i dansk tid (Litauen er en time foran):

Miri (W20): 09:11
Kristoffer (M20): 09:24
Melanie (W17): 09:39
Sofie (W20): 09:41
Noah (ME): 10:32
Camilla (WE): 10:37
Cæcilie (WE): 11:17
Nikoline (WE): 11:21
Oliver (ME): 11:28

Følg EM live for elite her:

EM’s hjemmeside finder du her: https://2025.mtbo.lt/

 

Mellemdistancekortet fra WE, foto: Nina Hoffmann 

EM MTBO kort WE mellem