Skip to main content

Kom med til webinar om skovadgang og skovtilladelser

| Johanne Valbjørn Gydesen | Nyheder

Adgang og tilladelse til at afholde orienteringsaktiviteter i naturen er en forudsætning for, at o-sporten kan eksistere.

 

Men hvordan er det nu lige med de tilladelser?

Hvad er godt at være opmærksom på, når man søger?

Hvordan kan man håndtere begrænsninger?

Og hvordan skabes et godt samarbejde med skovejerne?

 

Det er spørgsmål, vi vil komme omkring på DOF's webinar om skovadgang og skovtilladelser mandag d. 2. juni 2025 kl. 20:00 - 21:30.

Vi behandler bl.a. emnet ud fra nogle konkrete eksempler fra klubberne. Vi vil især tage udgangspunkt i de statslige skovområder ejet af Naturstyrelsen (NST), og kommer også omkring aftalen mellem DOF og NST, som for nyligt er blevet ”sprogligt tilpasset”. Men hvad betyder det egentlig og hvad er nyt i aftalen? Og hvordan bevarer man et godt samarbejde med den lokale enhed?

 

Dette webinar henvender sig især til dig, der har ansvar for skovkontakt, skovadgang og skovtilladelser i din klub. Om du er ny eller rutineret, vil vi meget gerne høre om dine erfaringer.

Alle øvrige medlemmer i orienteringsklubberne, som er interesserede i emnet, er også velkomne til at deltage.

 

Webinaret arrangeres og faciliteres af DOF's udviklingskonsulent Johanne Valbjørn Gydesen.

 

Du tilmelder dig webinaret i O-service.

Læs mere om DOF's webinarer her.