Opdatering mandag d. 5. maj 2025: Aftenens online strategimøde er aflyst grundet lav tilslutning.
I løbet af april måned har omkring 50 medlemmer af 26 forskellige orienteringsklubber mødtes til strategimøder for at diskutere forbundets fremtidige vejvalg.
Møderne er blevet afholdt i Fredericia, Roskilde og Viborg, og der er kommet mange gode diskussioner og værdifulde input ud af aftenerne.
Senere på måneden skal de mange input samles af styregruppen, som arbejder videre med at forme DOF's nye 2030-strategi.
Men først skal vi også have afholdt en workshop for alle jer, der var forhindrede i at deltage i de fysiske møder, men stadig gerne vil bidrage til processen.
Du inviteres nemlig til online strategimøde på mandag d. 5. maj kl. 19:30 - 21:00.
Dét bliver forhåbentlig også en spændende og inspirerende aften med fokus på orienteringssportens udvikling.
Læs mere her.
Tilmelding er åben i O-service.
Husk også meget gerne at dele denne spørgeskemaundersøgelse med din klub. På den måde får vi også værdifuld viden om medlemmernes forventninger og ønsker til udvikling af sporten.



God stemning og gode diskussioner til strategimøde i Viborg d. 29. april