Skip to main content

Mangler din klub penge til nye initiativer?

| Carsten Lausten | Nyheder

Der er mange puljer, som foreninger kan søge. Det kan være til nye mødesteder, det kan være til klubhuse, måske skal I have noget nyt materiel eller måske er der en helt ny ide der skal afprøves?

Der er masser af fonde at søge, nedenfor er nævnt nogen, men kig også på DOF's temaside om puljer og fonde og lad dig inspirere.

⛹‍♀️ UNG PULS
Nordea-fonden har netop lanceret en pulje på 40 mio. kr. til initiativer målrettet unge. Måske et særligt, indrettet område til foreningens unge eller noget andet kan give dem lyst til at fortsætte i fællesskabet? Ansøgningsfrist den 3. juni 2025.

🛠️ RENOVERINGSPULJEN
Nordea-fonden lancerede i slutningen af året en pulje på 75 mio. kr. til renovering og modernisering af klubhuse mm. Ansøgningsfrist den 31. marts 2025.

🏡 VORES STED
Realdania har i anledning af 25-års jubilæum netop udlovet 60 mødesteder. Små, simple bygninger til f.eks. fællesskab, idræt eller friluftsliv, måske i samarbejde med de lokale spejdere, løbefællesskaber og/eller MTB klubber? Ansøgningsfrist den 1. maj 2025.

🏋‍♀️ DIF OG DGI'S FORENINGSPULJE
En rigtig god og enkelt pulje at søge for idrætsforeninger. Der er der også en del orienteringsklubber der allerede har fundet ud af, over de sidste 5 år er der gået ca. 1 mio. kroner til forbundets klubber herfra. Men søg snarest, de seneste år er den blevet opbrugt - læs mere her

Derudover er der selvfølgelig løbende midler at søge hos Trygfonden, Lokale og Anlægsfonden, Spar Nord Fonden, Friluftsrådet/Danish Outdoor Council, Tuborgfondets Drømmepulje til ung til ung projekter og mange andre fonde.

Har du brug for sparring eller hjælp til en ansøgning, så kontakt klubkonsulenterne Johanne Valbjørn Gydesen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller Carsten Lausten (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) – vi er klar til at hjælpe dig!