Skip to main content

Kom til webinar om stævner og reglement

| Johanne Valbjørn Gydesen | Nyheder

Gode stævner er helt afgørende i dansk orientering.
Det er her, fællesskabet dyrkes, når vi mødes på tværs af klubber og kredse, konkurrerer, udveksler erfaringer og skaber relationer.

Det er klubberne, som på skift arrangerer stævnerne lige fra divisionsmatcher til danmarksmesterskaber.
Som arrangør er der mange ting at tage højde for, og mange forskellige opgaver er fordelt mellem stævneleder, funktionsledere og øvrige frivillige.

Forbundets reglementer sætter rammen for stævnerne, og reglementet for fod-orientering er netop blevet revideret.
Derfor afholdes et online webinar, hvor de væsentligste ændringer i reglementet vil blive præsenteret, ligesom der vil være plads til dialog og erfaringsudveksling om, hvordan vi gør vores fælles stævner til en god og vanedannende oplevelse for flest mulige.

 

Webinaret finder sted mandag d. 20. januar kl. 20:00-21:30 på Microsoft Teams.

 

Webinaret henvender sig især til dig, der har været eller skal til at være (med)arrangør af et orienteringsstævne.

Lars Thestrup og Per Eg fra DOF's Stævne- og Reglementsudvalg vil deltage og præsentere det ny stævnereglement.
Webinaret faciliteres af udviklingskonsulent Johanne Valbjørn Gydesen.

 

Tilmeld dig webinaret i O-service.

 

Læs mere om DOF's webinarer her, og find mere inspiration som stævnearrangør her.