
Opdaterede stævnereglementer 2025 (Reglement 2025)
Revisionen af stævnereglementerne for hhv. Fod-O og MTB-O er nu afsluttet med Hovedbestyrelsens godkendelse på mødet i november.
Som vanligt har processen været styret af Stævne- og Reglementsudvalget. Klubber og udvalg har været involveret gennem indsendelse af forslag til ændringer af de eksisterende reglementer, drøftelse på klubledermøder og høringer. Stævne- og Reglementsudvalget takker for de mange gode input i løbet af processen.
De væsentligste ændringer i det reviderede stævnereglement for Fod-O er:
- Orienteringskonkurrencer kan fremover kun udskrives i åbne klasser, dvs. begrebet åbne baner er fjernet
- Indbydelser og instruktioner er ikke længere underlagt en bestemt rækkefølge af informationer
- Aldersgrænsen for løb med kort i 1:7.500, hhv. 1:3.000, sænkes til 45 år for både damer og herrer
- Rækkefølgen af gaflinger i sprintstafet i D/H21 skal være DHHD. I andre klasser skal gaflinger være lige lange
- Stafetskifte kan ske ved én af tre beskrevne metoder
- Stævne- og banekontrollanter til A-stævner indstilles fremover af stævnets arrangør til SRU’s godkendelse
- I divisionsturneringen tilføjes D80. Pointtildelingen i H80 reduceres, så den stemmer overens med den nye D80-klasse.
MTB-O reglementet er på de områder, hvor det har været muligt, bragt i overensstemmelse med reglerne i Fod-O.
Reglementerne kan downloades fra DOF’s hjemmeside her: For klubber —> Dokumenter —> Stævner
Eller du kan downloade reglment direkte her:
Som hidtil fremsendes spørgsmål om fortolkning af reglementets bestemmelser til Stævne- og Reglementetsudvalget.
God fornøjelse med de nye reglementer
Stævne- og Reglementsudvalget.