Julen nærmer sig, og det betyder tid til hygge, forventningens glæde – og ikke mindst spænding om de kommende orienteringsoplevelser i det nye år! 🎅
I år lancerer vi vores Adventskalender, hvor vi hver søndag i advent åbner en låge og afslører ét af de løb, der venter i 2025. Og bag dagens låge gemmer sig intet mindre end...
Dette traditionsrige løb er kendt som en fantastisk sæsonåbner og tiltrækker orienteringsløbere fra hele Danmark – og endda fra Norge! 🏃♀️🌍 I 2025 går turen til det barske og smukke terræn i Vester Thorup Klitplantage, som mange vil kende fra DM Stafet og Lang i 2024.
📅 Dato: 14. – 16. marts 2025
📍 Sted: Vester Thorup (fortræning i Svinkløv)
Programmet byder på:
14. marts: Fortræning i Svinkløv & Natløb i Vester Thorup
15. marts: Langdistance i Vester Thorup
16. marts: Mellemdistance i Vester Thorup
Tag med til en uforglemmelig oplevelse i den vilde nordjyske natur, og kickstart sæsonen med udfordringer og fællesskab!
👉 Vil du vide mere? Besøg Nordjysk 2-dages Orienteringsløb for flere detaljer.
🎁 Hvad mon gemmer sig bag næste søndags låge? Følg med her på siden for at finde ud af det!