Skip to main content

DM i Præcisions-orientering i Silkeborg

| Jakob Edsen | Nyheder

De danske mesterskaber i orientering i diverse discipliner er veloverstået, men der mangler fortsat at blive afviklet ét stævne. Silkeborg Orienteringsklub indbyder således til DM i PræO i Silkeborg Nordskov lørdag d. 26. oktober. I skovens fineste efterårspragt skal deltagerne tyde kortets detaljer og udpege posternes præcise placering.

Vi har både tidligere VM og EM-deltagere på startstregen, herunder Tobias Biering og Karin Biering fra Silkeborg OK samt Søren Saxtorph og Maria Krog Schulz fra Ballerup OK, så der skal nok komme kamp til stregen. 

Søndag d. 27. oktober er der mulighed for at deltage i PræO sprint i Hårup Sande, hvor der er maks tid på 30 minutter. 

Arrangementet indbyder både erfarne og nybegyndere til at komme og prøve kræfter med præcisionsorientering. Tilmelding foregår via O-service.

Link til indbydelse på Silkeborg OKs hjemmeside

Link til Facebook begivenhed