Holdet til JEC er udtaget
Løberne, der skal repræsentere Danmark ved Junior European Cup i Østrig i næste uge, er udtaget. Ni herrer og ni damer på tværs af klasserne D/H18 og D/H20, der inden testløbene havde meldt deres interesse for deltagelse, er udtaget til det danske landshold, der skal til Wien og løbe mod nogle af verdens bedste juniorer på sprint, mellemdistance og stafet fra den 27. til den 29. september.
Mesterskabet er den sidste internationale konkurrence for juniorer i år, og efter DM mellem og DM lang, der fungerede som testløb, er et stærkt dansk hold klar til at komme ned i de centraleuropæiske terræner og give den gas.
"Vi har et stærkt, men ungt hold med til JEC, hvor flere af løberne skal prøve kræfter på den internationale scene for første gang. Junior VM er hvert år det store og vigtigste mål for vores juniorløbere, men JEC er en god mulighed for at få noget erfaring med at konkurrere mod løbere fra store nationer som Sverige, Norge og Schweiz, og samtidig prøve at løbe i nogle nye terræner, ofte i nye lande. Vi håber at løberne sætter gode løb sammen, for så kan flere af dem være med langt oppe på resultatlisterne, og så har vi ekstra store forhåbninger på stafetten, hvor vi har sat nogle gode hold på tværs af aldersklasserne," lyder det fra U18-landstræner Oscar Sig Tranberg, der sammen med tidligere landsholdsløber Søren Bobach, er træner på turen til JEC.
Holdet rejser til Østrig tidligt torsdag morgen og turen er fuldt egenfinancieret. Alle løbere, der har indsendt interessetilkendegivelse, er informeret om udtagelsen og udtagne løbere modtager mere information på mail snarest og yderligere på et online holdmøde mandag den 23. september kl. 20.00.
Det danske JEC-hold er:
D18
Frida Kärner Grooss, Allerød OK
Laura Kaldahl Hornbæk, OK Pan Aarhus
Sigrid Øhlenschlæger Nielsen, Silkeborg OK
Ingrid Due Nygaard, Søllerød OK
Signe Møller Skaug, OK Pan Aarhus
Sofie Halkjær Dupont, OK Pan Aarhus
H18
Erik Grønborg, Allerød OK
Mads Christian Maarup, Allerød OK
Asbjørn Faber Fenger-Grøn, Silkeborg OK
Axel Örnhagen, OK Snab
Niels Elton Jokumsen, FIF Hillerød
Oscar Bæk Christiansen, Søllerød OK
D20
Hedda Kärner Grooss, Allerød OK
Laura Bobach, OK Pan Aarhus
Amalie Ertmann, Allerød OK
H20
Niels Dalgaard, Kolding OK
Casper Staehelin Blakskjær, OK Pan Aarhus
Tobias Olloz, Tisvilde Hegn OK
Programmet for JEC i Østrig er:
Fredag 27. september - sprint
Lørdag 28. september - mellemdistance
Søndag 29. september - stafet
Foto: Mads Christian Maarup på mellemdistancen til Junior VM i Tjekkiet i sommer. Af Petr Kadeřávek