Månedens træning - september
Månedens Træning – September 2024
Tak for den gode feedback på den første træning for august måned.
Vi vil fortsat arbejde med basisfærdigheder i denne måned.
En arbejdsgruppe i forbundet nedsat af B&U og Eliteudvalget har kigget på nye stævneformater. En af de ideer der er blevet arbejdet med, er mærkeprøver, hvor man afprøver nogle forskellige færdigheder.
Tak til Ulrik Staugaard der har lavet øvelserne
Månedens træning handler om retning. Der er en praktisk øvelse og en teoretisk. Du finder hele oplægget her
Man kan sagtens nå begge øvelser til en træning, måske endda med en lille ekstra bane og det er både børn, unge og voksne der kan have glæde af øvelserne, man kan sagtens lave en yderligere graduering af banerne i forhold til oplægget.
Husk altid at få varmet op inden træning, gerne med brug af nogle små sjove lege. Ligeledes give sig tid til at snakke træningen igennem bagefter, så løberne får en direkte mulighed for at reflektere over øvelsen.
Det er vigtigt man giver en grundig instruktion. Man kan med fordel gennemgå banen med løberne inden start, ikke mindst de mindre erfarne vil have stor gavn af at blive hjulpet med at forstå, hvad det drejer sig om.
Husk der er masser af ideer og inspiration til klubtræningen i TBUs online katalog, både til de nye og de erfarne https://tbuorientering.dk/
Har I spørgsmål til månedens bane, eller ideer til fremtidige baner, så kontakt B&U konsulent Carsten Lausten
Vil du modtage "månedens træning" i din indbakke?
For at modtage Månedens træning skal du være registreret i O-service som kontaktperson for enten ”Børn og unge”, ”Ungdomstræner” eller ”Voksentræner”. Dette kan rettes i O-service af din klubs klubadministrator.