Skip to main content

Få inspiration til klubtræningen

Månedens træning er øvelser til træning i klubben, som kan inspirere dig og de andre trænere til en fed træning, hvor der er styr på læring og træning af basisfærdigheder.

Få inspiration til klubtræningen

Ny øvelse hver måned med månedens træning

Der er flere gange blevet efterlyst inspiration til klubtræninger, og det skal 'Månedens træning' hjælpe med. Det vil typisk være øvelser, der kan bruges til at træne basisfærdigheder. Basisfærdigheder er rygraden i al teknisk træning, uanset om man er nybegynder, den ypperste elite eller et sted midt i mellem.

Det er forbundets B&U-konsulenter, der laver oplægget hver måned, men det vil være øvelser, som hele klubben kan have glæde af.

Mange af øvelserne til månedens træning er taget fra TBU øvelseskataloget - derinde ligger der mange øvelser, og der kommer stadig nye. Så mangler du inspiration til din klubtræning, så kig forbi her:

Månedens træning

Oktober

Månedens træning handler om ledelinjer, og så er der en teoretisk øvelse, der handler om signaturer.

Vi fortsætter i denne måned igen med en øvelse lånt fra arbejdsgruppen vedr. nye stævneformater. En af de ideer der er blevet arbejdet med, er mærkeprøver, hvor man afprøver nogle forskellige færdigheder.


September

Månedens træning handler om retning. Der er en praktisk øvelse og en teoretisk.

Man kan sagtens nå begge øvelser til en træning, måske endda med en lille ekstra bane og det er både børn, unge og voksne der kan have glæde af øvelserne, man kan sagtens lave en yderligere graduering af banerne i forhold til oplægget.


August

Ved denne første månedens træning vil vi kigge på nogle basis færdigheder. Denne gang handler det om postindløb, hvor det at se de rigtige (dvs. tydelige) terrængenstande er vigtigt.

Dertil kommer en sjov tørtræningsopgave i kurveforståelse.


Find masser af konkrete øvelser til jeres træning

I DOF's øvelseskatalog Træning af Børn og Unge Orienteringsløbere (TBU) finder du et stort udvalg af øvelser til børn og unge orienteringsløbere.

Øvelserne er grundigt beskrevet og illustreret med billeder eller video, så du nemt kan lave den helt rigtige træning til den gruppe børn eller unge, du arbejder med.


Find inspiration til klubarbejdet

Bliv flere medlemmer

Det er sjovest at være flere i et klubfællesskab.

Men for de nye, der kommer og prøver orienteringsløb første gang, kan der være lang vej fra man første gang hører om o-løb, til man melder sig ind i den lokale klub.

Kunsten er at finde en måde, hvor klubben kan hjælpe de nye til at komme godt i gang og føle sig velkomne i fællesskabet.

Her finder du masser af gode eksempler og inspiration.

Gør jeres arrangementer grønnere

Bæredygtige stævner

I dansk orientering tager vi ansvar i den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen.

Som arrangør af et orienteringsstævne kan du være med til at bidrage til den grønne dagsorden.

Har du f.eks. overvejet nogle tiltag inden for transport, forplejning og materialer, I kan afprøve til det næste stævne, klubben står for?

Ved at gøre få ting anderledes, kan vi gøre en forskel.