I en kendelse fra DOFs Amatør- og Ordensudvalg er D/H max 43 banen ved sidste års DM i stafet blevet aneret. Årsagen er det meget lidt vandfaste banepåtryk i kombination med en ikke helt tæt pose og et fejlklip hos sidstetursløberen på det hurtigste h

I en kendelse fra DOFs Amatør- og Ordensudvalg er D/H max 43 banen ved sidste års DM i stafet blevet aneret. Årsagen er det meget lidt vandfaste banepåtryk i kombination med en ikke helt tæt pose og et fejlklip hos sidstetursløberen på det hurtigste hold.
Rico Mogensen, St. Binderup OK, førte på sidsteturen, men kunne ikke på sit kort se, hvor sidsteposten var placeret, fordi banepåtrykket var løbet ud. Han løb ind i snitzlingen ned til målet og fulgte den baglæns til en post, som han klippede. Desværre for Rico var det ikke den rigtige post, idet der lidt længere væk var endnu en sidstepost, som han skulle have haft. Et blik på definitionerne kunne have afsløret, at posten var forkert, men hvor mange tjekker definitionerne på sidsteposten, når man er på vej til guldet i DM stafet?
Fejlklippet blev accepteret af stævneledelsen, men efter protest fra sølvvinderne fra Herlufsholm, tog juryen sagen op og ændrede den, så Rico (og dermed St. Binderups hold) blev diskvalificeret. Nu stod Herlufsholms hold så til en guldmedalje. To dage efter ankede St. Binderup sagen til Amatør- og Ordensudvalget, der har skåret igennem og opretholdt diskvalifikationen af Rico Mogensen, men desuden aneret hele banen.
Det sidste ord er måske ikke sagt endnu, for der er mulighed for at indbringe sagen for DIFs appeludvalg, men foreløbig må løberne fra Herlufsholm GF, Aalborg OK og Fåborg OK vinke farvel til henholdsvis guld, sølv og bronzemedaljerne.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt