For at hjælpe klubber med ikke dansktalende medlemmer samt at gøre O-Service mere forståelig for udenlandske gæster, er dele af O-Service nu oversat til engelsk.
Du skifter mellem engelsk/dansk ved at klikke på flaget øverst til højre.
Det er ikke meningen at lave en fuld oversættelse, da vi har haft fokus på de mest brugervendte funktioner nemlig:
- Kalender
- Tilmelding
Hjælp og manualer bliver ikke oversat, så en grundlæggende forklaring vil være nødvendig.
Husk at O-Service er lettest at forstå og anvende, hvis klubbens mere rutinerede brugere giver lidt undervisning til klubbens nye brugere – dette uanset om de anvender O-Service på dansk eller engelsk.
Det er muligt, at vi ikke lige har ramt alle oversættelser helt perfekt, så syntes du der er noget der skal oversættes anderledes – så lav et skærmprint og skriv hvilken oversættelse som du mener, er den korrekte.
Du kan sende dine forslag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.