Nyheder-alle

kum2018

Foto fra KUM 2018, der fungerede som finale for Ungdomscuppen 2018.

Der bliver ingen Ungdomscup i 2019, da konceptet skal evalueres og gentænkes.

Dansk Orientering har i disse år stort fokus på arbejdet med børn og unge, hvor det nye TBU-koncept (Træning af Børn og Unge) er frontløber på udviklingen af, hvordan de yngste medlemmer i fremtiden dyrker vores sport.

Det er ikke kun klubtræning for børn og unge, der kigges på i TBU, men også vores konkurrencestruktur. I TBU skal vi evaluere om konkurrencestrukturen er passende for aldersgruppen, og om den kan ændres så den i højere grad motiverer børn og unge til at deltage i stævner.

Da Ungdomscuppen, der har eksisteret siden 2016, og altså har kørt tre sæsoner, ikke har skabt den ønskede effekt i forhold til deltagerantallet, og vi alligevel skal evaluere på vores konkurrencestruktur, har Børn & Unge-området i DOF valgt, at cuppen ikke skal afvikles i 2019. Om den vender tilbage på et senere tidspunkt vides endnu ikke.

Spørgsmål kan rettet til udviklingskonsulent Anders Hav Bachhausen eller B&U-formand Heidi Holmberg.

Anders: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 6178 3576

Heidi: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 3075 2676

Fra 1/1-2019 er O-Result, der er forbundets resultatdatabase, klar til at modtage resultaterne fra jeres løb.

O-Result sikrer at resultaterne er tilgængelige og vises i et format der er optimeret til både pc og telefon. O-Result justeres løbende, således at de krav som reglementet stiller til resultatlisten imødekommes.

Når jeres resultater fremover skal gøres tilgængelige på internettet, er det ekstra nemt med O-Result. Med udgangspunkt i resultatfilen, som du udlæser fra løbsprogrammet, sørger O-Result for oprettelse af stræktider på WinSplits Online. Ligesom det gode samarbejde med O-Service har gjort det muligt at få oprettet link og ikoner automatisk på O-Service.

Som bruger er den letteste adgang til O-Result via O-Service, hvor du skal se efter dette ikon         

Du kan selvfølgelig også klikke direkte ind på O-Result via https://o-result.dk.

Som arrangør er din adgang til O-Result via dit arrangement på O-Service, men det og meget mere kan du se i detaljer når du smutter forbi vejledningen til O-Result.

 

Reglement 2019 og O-Result

I Reglement 2019, er det i afsnit 3.19 bestemt at den endelige resultatliste skal være publiceret på internettet på løbsdagen, for natløb senest dagen efter. O-Result skulle gerne kunne hjælpe med at lette denne opgave for arrangørene, således at deltagere og tilskuere kan få glæde af en hurtig adgang til resultater.

Vejledning jf. Reglement 2019 afsnit 3.19 findes på hjemmesiden under ’Vejledning/Reglemenet, Stævner’.

Dansk Orienterings-Forbund søger pr. 1. februar 2019 en Naturkonsulent, som på deltidsbasis (halvtid) skal være med til at skabe flere muligheder for at udøve orienteringsløb i Danmark.

DOF's klubber er i høj grad afhængig af muligheden for at benytte skov og by til trænings- og løbsaktiviteter. Som DIF-certificeret Grønt Forbund er DOF og klubberne opmærksom på, at vores ageren foregår hensynsfuldt og efter aftale med de interessenter, private og offentlige, som ejer de områder vi benytter.

Du vil som Naturkonsulent være med til at sikre, at vores interesser, synspunkter og tilbud bliver kommunikeret - og at der bliver indgået aftaler, som kan fremme Orienteringssportens muligheder for vækst i Danmark.

Læs hele stillingsopslaget og ansøg via Jobindex

Hver dag frem mod jul åbner vi en låge i DOF's julekalender og ser frem mod en konkurrence eller arrangement i det kommende år.

Tilbud fra julemandens hjemland:

Orienteringsløb på hundeslæde i polarmørke, nordlys og nisser i o-udstyr kan vi ikke tilbyde - MEN vi kan tilbyde en uforglemmelig orienteringsoplevelse i storslået grønlandsk natur med midnatssol, på kvalitets orienteringskort og med udsigt til enorme isbjerge. Kom til:

Arctic Midnight Orienteering

26. juni – 29. Juni 2019 Se mere på: www.iog.gl

Flyforbindelse til og fra Grønland se: www.airgreenland.com / www.airiceland.com

Hele Orienteringsdanmark ønskes en glædelig jul af Ilulissat Orienteering Greenland!

Hver dag frem mod jul åbner vi en låge i DOF's julekalender og ser frem mod en konkurrence eller arrangement i det kommende år.

Det kommende års højdepunkter i orientering er der mange af.

Indtil nu har vi været vidt omkring - men der har endnu ikke været et DM bag lågerne.

Derfor samler vi i dag en oversigt over alle de danmarksmesterskaber, vi kan glæde os til i det kommende år.

Dato                     Kreds                   DM                         Skov / Terræn /Sted                                                     Arrangør

23-03-2019

Syd

DM Nat

Holstenshuus

Faaborg OK

07-04-2019

Syd

DM Ultralang

Frederikshåb Plantage/Randbøl Hede

Kolding OK

25-05-2019

Syd

DM Sprint

Grindsted By

OK Gorm, Jelling

26-05-2019

Syd

DM Mixsprint-stafet

Grindsted By

Kolding OK, OK Gorm, FROS, OK Melfar og OK SNAB

14-06-2019

Øst

MTBO DM Sprint

Måske sydvestsjælland

Arrangør kommer

15-06-2019

Øst

MTBO DM Lang

Tisvilde Hegn 

Tisvilde Hegn OK

16-06-2019

Øst

MTBO DM Mellem

Hedeland, Hedehusene

OK Roskilde

31-08-2019

Nord

DM Mellem

Rold Skov Hesselholt

Rold Skov OK

14-09-2019

Øst

DM Stafet & Lang

Gribskov

FIF Hillerød Orientering

15-09-2019

Øst

DM Stafet & Lang

Søskoven

FIF Hillerød Orientering

06-10-2019

Syd

DM Hold

Als Nørreskov

OK Syd

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF