Nyheder-alle

Selv om Corona har lukket meget ned er der stadig nyt fra kortfronten.

Det er samlet i "nyhedsbrev september 2020" som ligger på DOFs hjemmeside (hvor alle tidligere nyheder findes) under “kort” - “dokumenter", 7 - nyhedsbrev - september 2020 og kan downloades direkte her.

Det indeholder blandt andet en vejledning i print af kort med overprint, rettelser til template grundkortfiler og brug af smartphone for korttegning og banelægning.

Er du interesseret i at få nyhederne direkte på mail kan du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  og bede om at komme på listen for udsendelserne.

Go’ fornøjelse

2020 DMLang Jakob Edsen

 

Opdatering: Efter DM Lang blev der nedlagt protest over resultatlisten, hvilket førte til en række diskvalifikationer. Læs mere her.

Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød og Jakob Edsen, Aarhus 1900 fuldendte deres DM-hattrick ved at vinde DM Lang ved Aabenraa søndag middag og derved snuppe tre danmarksmesterskaber på stribe efter sejrene til DM Mellem og DM Sprint i slutningen af august.

Langdistancen blev løbet i Aabenraa Syd-terrænet, der bød på både bakker, mudret jord og underskov.

Noget som den nyslåede danmarksmester i H21 sagtens kunne mærke undervejs.

- Det var mega, mega hårdt. Bakkerne er rigtig stride og mudrede, og det er tungt og en kamp hele vejen. Der er meget underskov, så man skal hanke op i sig selv for ikke få for mange negative tanker, sagde Jakob Edsen til livestreamingen, der kan ses eller genses her (åbner i Youtube).

Jakob Edsen havde langt fra noget perfekt løb i det barske terræn og ligesom for to uger siden var det landsholdskollegaen Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK, der var tættest på Jakobs tid.

Men der var trods alt 1.42 minutter imellem dem – og dermed kunne Jakob Edsen fejre sin tredje DIF-medalje på tre forsøg.

- Det er en kæmpe forløsning. Jeg havde jo håbet at kunne lave tre på stribe, men at det kunne lade sig gøre er megafedt. Jeg havde nogle øjeblikke, hvor jeg tvivlede og lavede nogle fejl. Men jeg fik reddet det værste og kæmpede videre, siger han.

Eskil Schøning, OK Pan var akkurat som ved DM Mellem tredjehurtigst i skoven og snuppede bronzemedaljen.

2020 DMLang CecilieKlysner

I D21 var der mere spænding om sagerne. Førsteårs-seniorløberen Agnes Kracht Nørgård, Tisvilde Hegn OK lå indtil langt henne på de 11,5 kilometer med de hurtigste radiotider.

Først mod slutningen fik Cecilie Friberg Klysner overtaget og løb i mål med 33 sekunder margin.

Trods sejren var det ikke nogen vellykket dag, fortalte hun bagefter.

- Følelsen derude var virkelig dårlig. Det var svært at få flyd, så jeg synes faktisk, at det var en hård dag. Det var et rigtigt krigerterræn, sagde Cecilie Friberg Klysner, der undervejs også mistede sålen på sin ene sko, og derfor skulle kæmpe endnu mere for komme op ad bakkerne og i mål.

Emma Klingenberg, Faaborg OK løb med bronzemedaljen – og var et stykke efter de to hurtigste.

Maja Alm stillede ikke til start.

I D18 havde Elanor Henriksen, Horsens OK – ligesom for to uger siden ved DM Sprint - god fart i benene og vandt med lidt mere end fire minutters forspring til Siri Simonsen, FIF Hillerød, mens Ella Hedegaard Richardson, OK Pan, løb med bronzen.

Det blev alligevel til juniorguld i familien Simonsen, for storesøster Annika snuppede D20-guldet foran Malin Agervig Kristiansson, OK Snab og Alberte Kaae-Nielsen, Søllerød OK.

En, der tilsyneladende trivedes glimrende i det barske, sønderjyske terræn, var Theis Munktved, Allerød OK, der vandt H18 med næsten seks minutter til Søllerød OK-løberne Lukas Becker og Mathias Buchgreitz.

Endnu mere suveræn var Søren Thrane Ødum, OK Øst Birkerød hos de lidt ældre juniorherrer. Hele syv minutter lød sejrsmarginen på i H20, hvor Andreas Bock Bjørnsen, OK Pan Aarhus fik sølv og Elias Hinge Krogsgaard, Silkeborg OK løb med bronzen.

Ranglisterne, som vi kender dem er sat ud af spil i år, men Trimtex og Løberen præmierer alligevel top 3 i senior- og juniorklasserne med gavekort.

Find resultater, livestream, tracking og mere via DM Langs hjemmeside.

Foto: Helge Lang Pedersen

2020 DMLang Optakt

 

Søndag formiddag er der igen lagt op til en spændende dyst om danske mesterskaber i orientering, når et stærkt felt af eliteløbere lægger vejen forbi Sønderjylland og DM Lang.

OK Syd står bag mesterskaberne i Aabenraa Syd (Hjelm Skov, Aabenraa Sønderskov og Årup Skov), der ligesom ved DM-weekenden for to uger siden afvikles som to stævner og efter DOF’s tekniske retningslinjer ift. coronarestriktioner.

Formiddagen tilhører de yngre klasser – D/H 50 og yngre, mens de ældre klasser afgøres om eftermiddagen.

Den syvdobbelte verdensmester Maja Alm, OK HTF er på startlisten i D21 og har helt sikkert sigtekornet stillet ind på medaljer, efter at hun gik glip af DM-weekenden for to uger siden. Dér viste Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød Orientering til gengæld flot form ved vinde både DM Mellem lørdag eftermiddag og DM Sprint om søndagen - og hun er i øvrigt også forsvarende mester på distancen fra Grib Skov i fjor.

Sølvvinderen fra mellemdistancen Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød, der løb lige op med Cecilie Klysner indtil de allersidste poster, er også med igen – og det samme er bronzevinder Agnes Nørgaard Kracht, Tisvilde Hegn OK. De øvrige medaljevindere fra DM Sprint i Hillerød, Emma Klingenberg (Faaborg OK) og Ida Agervig Kristiansson, OK Snab er også på startlisten.

I H21 slipper  Jakob Edsen, Aarhus 1900 Orientering ikke for favoritværdigheden efter hans imponerende DM-weekend for små to uger siden, hvor det - ligesom Cecilie - blev til DM-guld både lørdag og søndag. Han er også forsvarende mester på langdistace.

Jakob skal dog igen forsøge at holde landsholdskammeraten Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK bag sig. Forrige lørdag var der blot 12 sekunder mellem dem efter knap syv kilometer i skoven. Bronzevinderen fra DM Mellem, Eskil Schøning, OK Pan Aarhus trækker igen i den bordeauxrøde løbetrøje – og startlisten tæller også Rasmus Møller Jess, OK Roskilde og Rasmus Djurhuus, OK Pan, der ligeledes viste hurtige stænger frem i Nordsjælland. 

Der bliver igen rig mulighed for at følge konkurrencen hjemmefra – eller via mobilen på stævnepladsen, for der er livestreaming med adskillige kameraer i skoven. Du kan enten følge med i den samlende sending på Youtube (se detaljer på DM Langs hjemmeside via link herunder) - eller selv vælge, hvilke kameraer du vil se her.

Ranglisterne Trimtex Senior Cup og Løberen League er som tidligere beskrevet sat ud af spil i 2020 på grund af coronapandemien, men Trimtex og Løberen deler fortsat gavekort ud til top tre i senior- og juniorklasserne.

Læs mere på DM Langs hjemmeside - og på stævnets Facebookside.

Foto: Erling Thisted

Tema KortDansk Orienterings-Forbund søger ny direktør, der skal lede sekretariatet i Brøndby og blandt andet skal stå i spidsen for at implementere forbundets strategiplan for de kommende fem år.

Der er ansøgningsfrist d. 28. september - og forventet tiltrædelse pr. 1. januar 2021.

Jobopslaget kan læses via Jobindex - klik her.

 Tema Loeb2

 

Grundet den seneste tids stigning i corona-smittetallet er der indført lavere forsamlingsgrænser i en række kommuner. Det gælder i skrivende stund Odense, København og 16 øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

Her må nu kun samle sig op til 50 personer - mod 100 i resten af landet.

Det har også betydning for, hvordan vi i orienteringsidrætten griber afvikling af træning og stævner an i de berørte kommuner.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har sammen med DGI beskrevet, hvordan man kan fortsat kan træne og konkurrere under de ændrede forsamlingsgrænser - og blandt andet have fokus på to meters afstand ved aktiviteter med tung vejrtrækning. Læs artiklen her.

I DOF's retningslinjer pr. 8. juni for afvikling af stævner er der taget højde for skiftende forsamlingsgrænser: 

Her står således: "Stævner skal tilrettelægges, så der ikke på noget tidspunkt eller på noget sted er forsamlet flere end det af myndighederne tilladte antal personer."

Du finder retningslinjerne her.

Underkategorier

Husk at referater fra forskellige møder (Kredsudvalg, Klubledermøder, Børn og Unge) ligger på hjemmesiden.

De ligger under Nordkredsens dokumenter. Her ligger også andre gode informationer.

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF