Nyheder-alle

Rekrutteringshæftet med gode eksempler og tips til børnetræning er nu lagt på nettet i en bladre-venlig version på ISSUU.

Hæftet er fyldt med guldkorn fra klubber, der er lykkedes med at tiltrække børn og deres familier til orienteringssporten.

Du kan blandt andet læse om Skives erfaringer med PR, Holbæks pandelampetræninger og Vendelboernes børnefamiliefokus.

God fornøjelse med læsningen!

Mødemappen til repræsentantskabsmødet 2018 er nu publiceret på hjemmesiden.

Årets repræsentantskabsmøde afholdes i Idrættens Hus Brøndby, lørdag den 3. marts med mødestart kl. 10.00. Registrering og kaffe fra kl. 9.00.

Årets møde vil indeholde introduktion til den nye App "O-track" samt et oplæg ”Urørt skov – er vi færdige med at løbe i skoven?”, sidst nævnte ved en repræsentant fra Naturstyrelsen.

Du finder mødemappen, anmeldelsesblanket samt en analyse fra økonomiarbejdsgruppen via linket herunder.

Download mødemappe mm. her

Tilmelding til repræsentantskabsmødet foregår enklest gennem O-service - læs mere herom i mødemappen.


Sigrid Høyer Staugaard vandt suverænt Ungdoms Cup i D 13-14 i 2017.

Nu er der sat navn på de 11 konkurrencer, der kommer til at afgøre Ungdoms Cuppen i 2018.

Igen i år bliver der nemlig en gennemgående konkurrence for ungdomsklasserne D/H 11-12, -13-14 og -15-16 i løbet af sæsonen, hvor syv af de 11 konkurrencer tæller med i det samlede regnestykke. Cuppen afgøres ligesom tidligere ved KUM i efteråret.

Listen over de 11 konkurrencer er som følger:

1.
10. marts - Nordjysk 2-dages, lang 

2. 
11. marts - Nordjysk 2-dages, mellem

3.
24. marts - Danish Spring, mellem

4.
25. marts - Danish Spring, lang

5.
31. marts - Påskeløb, samlet

6.
26. maj - DM Sprint

7.
10. juni - SM, Lang

8.
19. august - JFM, Lang

9.
25. august - DM, Mellem

10.
9. september - DM, Lang

11.
29. september - KUM, lang

Den aktuelle stilling i Ungdoms Cup kan som altid findes under Ranglister på DOFs hjemmeside, hvor der også er resultater fra tidligere år.

I løbet af foråret åbner DIF og DGI for ansøgningerne til en økonomisk pulje på 45 millioner kroner om året, der skal ende ude i de lokale foreninger - i vores tilfælde de enkelte klubber rundt om i landet.

Overordnet skal puljen skabe mulighed for udvikling af klubberne og understøtte målet om at flere danskere skal være medlem af en idrætsforening - men de endelige kriterier er endnu ikke fastlagt.

Selv om der først åbnes for ansøgninger om nogle måneder, opfordrer de to organisationer allerede nu klubberne til at lægge hovederne i blød for at overveje hvilke initiativer, der kan sættes igang med et hjælpende, økonomisk hånd fra udviklingspuljen.

Der er mere information at finde på DIFs hjemmeside.

Nu er tiden igen kommet til at sende lidt hæder og ære i retningen af en person, der har gjort en ekstraordinær indsats som træner i 2017. I 2016 gik prisen til landtræner Torbjørn Gasbjerg. Hvem skal have æren i 2017?

Du har nu muligheden for at indstille din kandidat til titlen som årets træner ved at indsende en begrundet indstilling til Thomas Greve Jensen på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Fritsen for indsendelse er lørdag den 10. februar 2018.

Herefter træder et bedømmelsesudvalg bestående af sportschefen og de områdeansvarlige for Børn & Unge, Elite og bredde sammen for at afgøre, hvem der skal have titlen.

Offentliggørelsen af årets træner vil ske til forbundets repræsentantskabsmøde lørdag den 3. marts 2018 i Idrættens Hus i Brøndby.

I 2016 blev landtræner Torbjørn Gasbjerg tildelt titlen som årets træner efter endnu en succesfuld sæson for det danske landshold. Hvem skal have æren i 2017.

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt