Nyheder-alle

Opdateret: Tak for alle jeres stemmer - afstemningen er nu lukket. Hvem der løber med hæderen afsløres på repræsentantskabsmødet d. 2. marts i Middelfart og her på DOF's hjemmeside.

Efter endnu et fantastisk år for dansk orientering med tre VM-medaljer, er vi atter nået til kåringen af Årets O-løber 2018. Vi har som altid udvalgt et antal løbere, som på forskellig vis har gjort sig bemærket – og som alle var med på podiet mindst en gang ved VM. Vi skal bruge din stemme senest d. 1. februar, og vi trækker lod blandt deltagerne om et gavekort.

Med starten af det nye år slog Friluftsrådet også dørene op til en ny pulje, der har til formål at støtte foreningers arbejde for friluftsliv.

Puljen er åben for foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer og giver støttebeløb på op til 100.000 kroner.

Den giver mulighed for støtte til aktiviter og projekter, samt anskaffelse af materialer og faciliteter, der giver flere mulighed for at dyrke friluftslivet.

Første frist for ansøgninger er allerede d. 1. februar og du kan læse meget mere om puljen og ansøgningsprocessen her.

Danmarks Radios store sportsgalla løb som altid over TV-skærmene lørdag aften og ligeledes som altid blev programmet indledt med at opsummere de absolut største idrætspræstationer i Danmark i det forgangne år. Hvis du ikke nåede at se programmet, har du her mulighed for at gense sekvensen, hvor Danmarks ukronede orienteringsdronning, Maja Alm blev fremhævet i det fine selskab. Skulle linket drille, kan du søge "Sportsgalla 2018" frem på DRs hjemmeside og surfre frem til 6:23 minutter inde i programmet.

Med det flotte punktum for året 2018, er det tid at se frem mod endnu et spændende år, der venter de danske landsholdsløbere. Til sommer kommer alle verdens bedste juniorer til Junior-VM i Danmark og vi glæder os til at følge de danske juniorer ved sprinten i Aarhus og skovløbene i bakkerne omkring Silkeborg. Seniorerne kan se frem til drømmeterræn ved VM i norske Østfold og for første gang nogensinde afholdes en World Cup afdeling i Kina.

Landsholdsprogrammet 2019

Traditionen tro har Eliteudvalget samlet landsholdenes program. Du kommer til det ved at klikke her. Vi starter med at se tilbage på de seneste års fantastiske VM-præstationer med  Maja Alm i spidsen. Vores landstræner med ansvar for skovdistancer, Kenneth Buch, fortæller om forberedelserne frem mod VM i Norge og vi løfter lidt af sløret for, hvordan vores landsholdsløbere vil løse den svære opgave med både at forberede sig til VM i skov i 2019 og samtidig blive optimalt forberedt til VM i sprint på hjemmebane i 2020. Og så giver vi de vigtigste landskampe i 2019 nogle ord med på vejen før vi slutter af med information om de danske mesterskaber i 2019.

Undervejs kommer vi også lige forbi de to danske ranglister, TRIMTEX Cup for seniorer og LØBEREN League for juniorer. Som altid håber vi på at få god deltagelse i ranglisteløbene. Allersidst findes årskalenderen, der viser hvor arrangementerne og landsholdenes træningslejre igger - lige til at hive ud og sætte op.

Eliteudvalget og trænerteamet ønsker alle god læselyst og et rigtigt godt o-år i 2019.

kum2018

Foto fra KUM 2018, der fungerede som finale for Ungdomscuppen 2018.

Der bliver ingen Ungdomscup i 2019, da konceptet skal evalueres og gentænkes.

Dansk Orientering har i disse år stort fokus på arbejdet med børn og unge, hvor det nye TBU-koncept (Træning af Børn og Unge) er frontløber på udviklingen af, hvordan de yngste medlemmer i fremtiden dyrker vores sport.

Det er ikke kun klubtræning for børn og unge, der kigges på i TBU, men også vores konkurrencestruktur. I TBU skal vi evaluere om konkurrencestrukturen er passende for aldersgruppen, og om den kan ændres så den i højere grad motiverer børn og unge til at deltage i stævner.

Da Ungdomscuppen, der har eksisteret siden 2016, og altså har kørt tre sæsoner, ikke har skabt den ønskede effekt i forhold til deltagerantallet, og vi alligevel skal evaluere på vores konkurrencestruktur, har Børn & Unge-området i DOF valgt, at cuppen ikke skal afvikles i 2019. Om den vender tilbage på et senere tidspunkt vides endnu ikke.

Spørgsmål kan rettet til udviklingskonsulent Anders Hav Bachhausen eller B&U-formand Heidi Holmberg.

Anders: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 6178 3576

Heidi: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 3075 2676

DOF har - som du sikkert allerede har lagt mærke til - fået ny hjemmeside pr. 2. januar 2017.

Bag den ligger den et stort arbejde med at samle og prioritere stoffet i DOFs hidtige web-universer, som helt efter planen ikke er helt i mål endnu.

Hvis du savner noget information fra den tidligere hjemmeside, kan det stadig findes på old.do-f.dk
 - og hvis du mener, at det også bør kunne findes her på siden fremover, så giv endelig forbundets udviklingskonsulent Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. besked, så det kan flyttes med over.

Det er også Erling Thisted, der skal kontaktes, hvis du vil have login og adgang til at lægge nyheder eller information op på hjemmesiden.

Tidligere nyheder findes indtil videre på old.do-f.dk, men lander her på siden i nær fremtid.

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF