Nyheder

 

Nu er der masser af inspiration at hente til børne-, ungdoms- og juniortræningen på TBU-hjemmesiden - tbuorientering.dk

Antallet af øvelser på siden har nemlig rundet 100, og det er især o-tekniske øvelser målrettet ungdomsløbere og juniorløbere, der allerede kan findes her.

I den kommende tid vil der især være fokus på at lægge flere øvelser for mini- og børneløbere op.

Øvelserne er grundigt beskrevet med formål og tilhørende korteksempler eller videoer, der gør det nemt at overføre til eksempelvis egen træning i klubben.

På hjemmesiden kan du også finde hele TBU-bogen eller læse de enkelte kapitler som pdf.

De mange øvelser er blevet til gennem bidrag fra en lang række personer. En af de helt store bidragydere er Jess Rasmussen, Viborg OK, der er træner i TC Midt og har beskrevet hele 60 øvelser. 

Hvis du gerne vil dele en idé til en øvelse kan det ske via en formular på siden eller ved hjælp af linket her:

TBU-hjemmesiden er fortsat under udvikling.

Du kan læse mere om grundlaget for TBU-projektet (Træning af Børn og Unge) her på DOF's hjemmeside.

Du er også velkommen til at kontakte DOF's TBU-konsulent Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fra og med fredag den 21. maj er forsamlingsloftet hævet til 100 personer udendørs og 50 personer indendørs. Som hidtil betyder det, at der højst må være 100 personer samlet på samme sted samtidig. De 100 personer er et bruttotal, dvs. at stævneofficials og evt. andre, f.eks. tilskuere, tæller med i antallet.

De opdaterede retningslinjer, som Kulturministeriet netop har udsendt, gælder for al udendørs idræts- og foreningsliv, såvel træning som stævner.

Der er desværre ikke lempet på det såkaldt store forsamlingsloft på 500 personer, dvs. at stævner med flere end 500 deltagere skal deles op tidsforskudt, så der ikke på noget tidspunkt er flere end 500 deltagere i gang samtidig.

Der er ikke krav om corona-pas eller test for at deltage i udendørs idrætsaktiviteter, men Stævne- og Reglementsudvalget anbefaler alligevel, at deltagerne får foretaget en corona-test inden et stævne, såfremt man ikke er vaccineret. Derved mindskes risikoen for smitte. 

Ved brug af indendørs faciliteter, som f.eks. toiletter, skal der ifølge Kulturministeriets retningslinjer for indendørs arrangementer iværksættes stikprøvekontrol af corona-pas.

Med den seneste opdatering af Kulturministeriets retningslinjer er der åbnet for motionsarrangementer med op til 150 deltagere per sektion og op til i alt 3.000 deltagere i gang samtidig. Selv om det tilsyneladende er et attraktivt alternativ, skal man være opmærksom på, at denne ordning kræver obligatorisk gyldigt corona-pas, plan for stikprøvekontrol af corona-pas, udarbejdelse af en sundhedsplan og opsamling af kontaktinformationer for deltagere med henblik på smitteopsporing.

Stævne- og Reglementsudvalget har efter offentliggørelsen af Kulturministeriets seneste retningslinjer foretaget en mindre revision af DOF’s egne retningslinjer og anbefalinger til deltagere. 

Links til retningslinjer og anbefalinger:

DOF’s retningslinjer for stævner

DOF’s anbefalinger til deltagere

Kulturministeriet retningslinjer for udendørs arrangementer


Kulturministeriet retningslinjer for indendørs arrangementer

Spørgsmål om fortolkninger af DOF's retningslinjer rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Formand for Stævne- og Reglementsudvalget

Foto: Jeppe Ruud

Morten 1

Morten Örnhagen Jørgensen trykker til under søndagens langdistance (Foto: Jarmo Koskela)

De udtagne ryttere er i fuld gang med at gøre sig klar til det nært forestående VM i Finland – et af sæsonens absolut største mål - som står til at gå i luften her tidligt på sæsonen. Landsholdsrytterne skulle som en del af VM-forberedelserne have været afsted til en World Cup runde i Finland i efteråret 2020 for at få fornemmelsen af kort og terræner på de kanter, men det blev som så meget andet i løbet af de seneste 15 måneder aflyst. Men nu er der langt om længe endelig lidt glædeligt nyt at berette om fra den internationale front. Alle involverede regner stadig med at VM i Finland lader sig realisere, og Corona-situationen til trods havde det danske landshold fået godkendt rejse og deltagelse i 2 afdelinger af de finske MTBO mesterskaber i den netop overståede forlængede weekend. Med base i Espoo, et stenkast udenfor Helsinki, deltog holdet i de finske mesterskaber på sprint- og lang-distance som også var udlagt som WRE events og dermed også gav deltagerne mulighed for at samle ranking-point til kontoen.  

Ud over deltagelse i de 2 løb blev der også tid til 3 individuelle træningspas fredag og et enkelt lørdag formiddag inden eftermiddagens sprint. Søndagen bød på en gedigen langdistance og slutteligt blev turen afsluttet med en massestarts-træning mandag inden næserne igen blev vendt hjemad. Lørdagens sprint foregik i et ret fladt område præget af 2 terræntyper med skiftevis urbant business område med små parker imellem hvor der hovedsageligt blev kørt på hårdt underlag og et tilsluttende skovområde med mange stier og marker/enge. Søndagens langdistance løb af stablen i et småkuperet skovområde med mange stier af meget skiftende farbarhed af alt fra super-hurtigt til virkelig tricky stenede små stier som stillede krav til cykelteknikken. Selv om man resultatmæssigt altid gerne vil have at det går godt, så var placeringerne på resultatlisterne ikke det primære fokus denne gang. Ud over at få erfaring med de kort og terræn-typer der venter rytterne til VM, var det også vigtigt at få afprøvet noget af det som adskiller sig markant fra hvordan MTBO udføres på hjemmebanen i DK: I Finland må der i de aktuelle terræner køres udenfor de stier som er gengivet på kortet og igennem skovbunden hvor man finder det fornuftigt. Alt afhængig af fremkommeligheden og terrænets beskaffenhed som helhed, åbner dét i sagens natur for en række af alternative vejvalgsmuligheder, og det var netop de momenter som skulle trænes i løbet af weekenden.

På vejen hjem fra Finland berettede landstræner Allan Jensen følgende i løbet af tirsdagen: ”Jeg kan sige at vi har haft nogle yderst udbytterige træninger og konkurrencer, som for mig at se har været den helt optimale forberedelse frem mod VM. Det kan vise sig at blive en meget afgørende faktor for de danske præstationer ved VM at vi i sidste øjeblik lykkedes med at gennemføre træningslejren, da vi har fået værdifuldt kendskab til de finske terræner, som i visse områder er særdeles udfordrende med et diffust og tætpakket stibillede og åbne områder med bar klippe. Og ikke mindst har vi nu haft mulighed for at afprøve og vænne os til muligheden for at færdes gennem terrænet uden for stierne. Vi er 100% klar når det går løs om 2,5 uge!”

Resultater fra de 2 mesterskabsløb findes her:http://www.resultfellows.com/2021/essu/  

Ud over landstræneren samt assisterende landstræner Nina Hoffmann var følgende med i Finland:

Seniorer

  • Camilla Søgaard (Horsens OK)
  • Cæcilie Rueløkke Christoffersen (OK ØST Birkerød)
  • Nikoline Holm Splittorff (FIF Hillerød)
  • Birka Øhlenschlæger Nielsen (Silkeborg OK)
  • Oliver Friis (Horsens OK)
  • Thomas Steinthal (FIF Hillerød)

Juniorer

  • Annika Henriksen (Svendborg OK)
  • Mikkel Brunstedt Nørgaard (OK ØST Birkerød)
  • Morten Ingmar Örnhagen Jørgensen (OK Snab)
  • Noah Tristan Hoffmann (Mariager Fjord OK)Afbud fra: Gertrud Riis Madsen (Rold Skov OK)

Afbud fra: Gertrud Riis Madsen (Rold Skov OK)

 

DOF’s hovedbestyrelse har valgt Claus Poulsen, Silkeborg OK som formand for området Børn og Unge og Tina Samsø Udholm, Aalborg OK som formand for området Klub.

De to områder er en del af forbundets strategiske arbejde i de kommende år. Den endelige struktur for DOF’s strategi 2022-2025 ventes at falde på plads i den kommende tid og præsenteres herefter her på forbundets hjemmeside.

Formandsposterne var på valg ved repræsentantskabsmødet i marts uden at der blev valgt formænd for områderne. Til gengæld fik HB bemyndigelse af repræsentantskabet til at udpege formænd for de to områder.

Den nye B&U-formand Claus Poulsen har som tidligere formand i Nordkredsen også taget del i HB’s arbejde i en årrække indtil sommeren 2020.

Han skriver følgende om sin nye opgave:

Jeg ser først og fremmest en opgave i at arbejde med realisering af målene i strategiaftalen 2022-25 med DIF. Jeg har ingen aktier i de aftalte strategier, men vækst i antallet af aktive unge og i antal klubber med træningstilbud for børn og unge, samt at bidrage til klubbernes arbejde med at sikre gode børnemiljøer, er opgaver, som jeg vil glæde mig til at arbejde med i nært samarbejde med DOF’s medarbejdere og de mange frivillige i klubber og i kredsene. I TBU (Træning af Børn og Unge) har vi et rigtigt godt fundament for arbejdet.

Desuden skal arbejdet koordineres med klubudviklingsområdet, og der er vigtige samarbejdsflader i forhold til Eliteudvalget. Samarbejdet skal være konstruktivt og rart og tillidsbaseret.

Ungdomsarbejdet har 3 spor: at være fødekæde for fremtidens elite, at forankre mange unge til en livsvarigt kærlighedsforhold til orienteringssporten som den foretrukne motionsform, samt ikke mindst også at sikre tilgangen til fremtidens klubledere og ledere i kredsenes ungdomsarbejde og ungdomsudvalg.

- Det skal være nemt at være frivillig

Tina Udholm skriver følgende om sin nye rolle.

I Klubudvalget vil vi arbejde for at det er nemt og motiverende at være frivillig. Det skal ske ved, at der udvikles en kompetenceportal hvor klubberne nemt kan få adgang til både vejledninger, videoer, e-læringskurser, webinarer, online-kurser og fysiske kurser. Samtidig skal det sikres at DOF kan yde support til udvalgte kompetenceområder ved DOF’s ansatte, et frivilligkorps rekrutteret fra klubber og udenfor DOF. Derudover skal der aktivt arbejdes med samarbejde og erfaringsudveksling mellem klubberne.

Det skal også være nemmere at være klub. Derfor skal der gennemføres procesanalyser på de IT-værktøjer og processer som stilles til rådighed for klubberne og som de forventes at anvende. Analyserne foretages med henblik på at optimere samarbejdet mellem DOF og klubberne.

Endelig skal de mange aktiviteter, der er i klubberne, fastholdes og videreudvikles for at fastholde og tiltrække medlemmer. Aktiviteterne skal ligeledes være synlige og tilgængelige for nye og kommende medlemmer og andre naturaktive.

Jeg har en baggrund som klubleder siden 2017, en faglig baggrund i IT-branchen og nu ansat hos DGI som digital foreningskonsulent. Jeg arbejder med at hjælpe klubber til at anvende digitalisering for et gøre det nemmere at være frivillig, for at klubberne bliver synlige og tilgængelige. Jeg glæder mig til at bruge mine kompetencer og energi på at arbejde for ovenstående strategi, som jeg personligt synes er den helt rigtige retning for DOF på klubområdet.

På repræsentantskabsmødet i marts blev følgende i øvrigt valgt til områdeformænd for en et-årig periode.

Stævne og Reglement – Erik Nielsen, Amager OK

Skov – Ole Husen, Farum OK

Kort – John Holm, OK Pan Aarhus

Elite – Carsten Lausten, Odense OK

Årets VM i Tjekkiet åbner med to sprintdistancer, og der er nu sat navn på de danske atleter, der er udtaget til at løbe sprintstafet og individuel stafet.

Til det netop overståede EM viste både Søren Thrane Ødum og Jakob Ekhard Edsen, at de har et højt internationalt niveau, og de er begge udtaget til at løbe både individuel sprint og sprintstafet. Derudover er Emil Øbro udtaget til den individuelle sprint, og han går også ind som reserve i sprintstafetholdet.

Hos damerne har Danmark fire startpladser, da Maja Alm som forsvarende verdensmester har en ekstra plads. Maja måtte desværre melde afbud til EM pga. en hjernerystelse, men Maja er i bedring og forhåbentlig bliver hun helt klar frem mod VM. Josefine Lind er udtaget til den individuelle sprint efter flotte og stabile præstationer til EM. Cecilie Friberg Klysner og Ida Agervig Kristiansson viste også gode takter til EM, hvorfor de også er udtaget til den individuelle sprint.

De fire udgør også en bruttogruppe til sprintstafetholdet, men da der er flere usikkerheder, og der stadig er halvanden måned til VM, vil den endelige udtagelse af damer til sprintstafetten laves på et senere tidspunkt, så det kan bedømmes hvem af de fire der er i bedst form til VM.

Udtagelsen til skovdistancerne laves efter testløbene, der løbes d. 5. og 6. juni i Tjekkiet, hvorefter det fulde VM-hold offentliggøres.

 2021 EM Sprint Jakob Edsen

VM-sprintholdet

Damer

  • Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød (Individuel sprint)
  • Ida Agervig Kristiansson, OK Snab (Individuel sprint)
  • Josefine Lind, OK Gorm (Individuel sprint)
  • Maja Alm, OK HTF (Individuel sprint)

Herrer

  • Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK (Individuel sprint)
  • Jakob Ekhard Edsen, Aarhus 1900 (Individuel sprint, Sprintstafet)
  • Søren Thrane Ødum, OK Øst Birkerød (Individuel sprint, Sprintstafet)
  • Den individuelle sprint løbes d. 3. juli, og Sprintstafetten d. 4. juli.

Udtagelseskriterierne kan læses her.

Læs mere om VM her.

Underkategorier

Husk at referater fra forskellige møder (Kredsudvalg, Klubledermøder, Børn og Unge) ligger på hjemmesiden.

De ligger under Nordkredsens dokumenter. Her ligger også andre gode informationer.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD