Nyheder

Solen skinnede over Danmark, og tæt på 3000 fandt vej til et Find vej-arrangement i Danmark.

Efter sidste års lidt svingende vejr, var det spændende at se om vi kunne nå op på tidligere tiders deltagerantal, og det gjorde vi næsten.

Igen år havde Dansk Orienterings-Forbund, Nordea-Fonden og 40 orienteringsklubber allieret sig omkring Find vej Dagen.

Der var også et par nye tiltag i årets udgave. Blandt andet var der åbning af et nyt projekt på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, her var Tom Peter Neesgaard primus motor for projektet fra start til selve Find vej Dagen med 325 besøgende. OK Melfar tog chancen og lavede deres event i forbindelse med Lillebæt Halvmarathon, og blev også besøgt af over 300 deltagere.

Næsten halvdelen af klubberne kunne også tilbyde O-Track til deltagerne. Deltagerne der brugte O-Track skal analyseres, førend vi kan melde noget konkret ud omkring O-Track og Find vej Dagen.

Som sædvanlig var medaljerne og diplomerne et stort hit blandt de yngste, og der var en ekstra overraskelse, nemlig i form af en mini-skærm med reflekser på hver side.

Vi siger tak til alle klubberne for at gøre Find vej Dagen 2018 mulig. Samt tak til Nordea-Fonden, Løberen og børnefilmen Mesterdetektiven Sherlock Gnomes.

Dagens mellemdistancefinale ved EM i orienteringsløb i Schweiz gik ikke som håbet i den danske lejr. De største forhåbninger var knyttet til sprintverdensmesteren fra 2014, Søren Bobach, der har vist god form tidligere på sæsonen. Og Søren sikrede sig også en sikker kvalifikation til finalen, men endte på en skuffende finaleplacering som nr. 36. "Sørens normalt sikre teknik svigtede ham desværre i dag", fortalte sportschef Lars Lindstrøm efter løbet, "Og det er selvfølgelig en skuffelse for både Søren og holdet, at han ikke lykkedes bedre i dag."

Søren B EM 2018 Mellem

 Søren Bobach passerer publikumsposten

Til gengæld er det glædeligt, hvordan unge Magnus Dewett igen leverede varen. På 33. pladsen var Magnus bedste dansker og Magnus løb fint op til sit nuværende niveau.

Magnus EM Mellem 2018

 

Magnus Dewett ved publikumspassagen

Miri Thrane Ødum kunne desværre ikke følge  op på hendes fine kvalifikationsløb. En meget stor fejl på en enkelt post sendte Miri ned i den tunge ende af det stærke finalefelt. "På den resterende del af banen løb Miri rigtigt fornuftigt" fortæller Lars Lindstrøm, "men det tæller desværre ikke".

Dagens terræn i Monte S. Giorgio var igen typisk schweizisk: En stejl skrænt, hvor det galdt om at finde og holde den rette højde. Men i modsætning til tirsdagens klatreøvelse, så var bakkerne ikke helt så stejle i dag og der var langt flere detaljer i form af grøfter og kurveformationer.

Hos herrene var der igen schweizisk dobbeltsejr, mens finske Marika Teini overraskende henviste svenske Tove Alexandersson til sølvmedaljen. Den schweiziske arvefølge på damesiden begynder også at tegne sig, da den store stjerne fra Junior-VM i Schweiz 2016, Simona Aebersold, nu vandt sin første og næppe sidste seniormedalje.

I morgen, torsdag, løbes sprintstafetten - en disciplin, hvor Danmark har vundet medalje i alle internationale mesterskaber siden den blev indført i 2014. "Vi går selvfølgelig efter en medalje i morgen"  fortæller Lars Lindstrøm, "men vi må også være realistiske og erkende, at særligt schweizerne og svenskerne stiller med uhyggeligt stærke hold." Sprintstafetten starter kl. 17:00 og afgørelsen forventes kort efter kl. 18:00.

Løbet kan følges på liveorienteering eller stævnets hjemmeside.

I dag, tirsdag, afholdtes kvalifikation til onsdagens mellemdistance ved EM i Schweiz. Og skulle nogen have været i tvivl om, at det er i Schweiz, blev den grundigt gjort til skamme i dag. Banerne gik på ekstremt stejle skråninger, hvor der ikke var meget at orientere efter og hvor man virkeligt skulle holde balancen og tungen lige i munden. At kun to kvinder kom under 9 min/km siger noget om en både fysisk og mental styrkeprøve.

Vores regerende danske mester på distancen, Miri Thrane Ødum, klarede den opgave bedst af danskerne og sikrede med en 9. plads i heatet en stensikker kvalifikation. Søren Bobachs rutine blev heller ikke i dag gjort til skamme, da han fra en 12. plads i heatet også var sikkert videre. Og så er det bare at kippe med flaget og glæde sig over Magnus Dewett, der for anden gang ved dette EM sikrede sig kvalifikation til finalen. Denne gang fra en 16. plads, men et klart vidnesbyrd om, at Magnus' langsigtede arbejde stille og roligt giver resultater. Det bliver spændende at følge Magnus i finalen i morgen.

Miri WOC 2017 MF

 Miri Thrane Ødum - her i aktion ved VM 2017

Hvor Danmark havde en del stolpe ind på sprintkvalifikationen, så blev det desværre den anden stolpe til Amanda Falck Weber, der på den sure 19. plads ikke kom i finalen. Men lige foran Amanda var også Paula Groos fra Schweiz uden for, så det var ikke bare lige at komme med i finalen.

Det lykkedes ikke Björn Cederberg og Caroline Gjøtterup at klare cuttet, så det bliver Magnus, Søren og Miri vi kommer til at følge i mellemdistancen. Starttider for de tre:

Women A

Miri Thrane Ødum,  10:54

 Men A

Magnus Dewett, 11:09

Søren Bobach, 11:31

Løbet kan følges på liveorienteering eller stævnets hjemmeside.

Tema loebFredag den 11. maj, dagen efter Kristi himmelfartsdag, har DOF`s sekretariat lukket for personlige og telefoniske henvendelser. Sekretariatet vil være åbent igen mandag den 14. maj. God Kristi Himmelfart.

Med venlig hilsen

DOF`s Sekretariat.

Danmarks 6-dobbelte verdensmester Maja Alm præsterede en fornem 4. plads , da der i dag blev løbet sprint ved EM i orienteringsløb i Schweiz.

"Det er en flot placering i det stærke felt", fortæller sportschef Lars Lindstrøm fra Mendrisio "Men det er klart at som tredobbelt verdensmester på distancen, så havde Maja selvfølgelig håbet på medalje i dag. Maja traf et par vejvalgsbeslutninger, som nok ikke var optimale. Vi må bare arbejde videre med sprintrutinerne og så komme stærkt igen ved VM til august".

Maja VM sprint 2017

Maja Alm - her i aktion ved VM - var lige uden for medaljefeltet i dag.

Cecilie Friberg Klysner har ikke haft de allerbedste forberedelser til VM med nogle mindre skadesudfordringer, så det var en opmuntring, at hun trods det lykkedes med at erobre en plads som nr. 21, ligesom Caroline Gjøtterup fra en meget tidlig startposition blev nr. 40 - mindre end et minut efter Cecilie.

Den svenske stjerne Tove Alexandersson lykkedes i dag med at holde sammen på orienteringen på den udslagsgivende og teknisk krævende bane i Mendrisio. Sejrsmarginalen til den forsvarende mester, Judith Wyder var på 24 sekunder, mens Ruslands Natalia Gemperle erobrede endnu en sprintmedalje på bronzepladsen. Maja var i dag 44 sekunder fra guldet og 11 sekunder fra bronzen.

Først startende Magnus Dewett gik uimponeret til opgaven hos herrerne og fik en periode i den varme stol, som den førende løber i mål. Hans tider lå i starten ganske tæt op ad Jakob Ekhard Edsens og Magnus viste sig at have en stærkere afslutning, således at Magnus endte som nr. 25, blot 1:18 efter vinderen. En super præstation af en først startende løber i sin første EM-finale. Jakob Ekhard Edsens præstation rakte til en flot slutplacering som nr. 30.

Magnus EOC 2018 SF opløb

Magnus Dewett med et forpligtende nummer på brystet. En fin præstation i dag. Foto: Lars Lindstrøm

Som man måske kunne have gættet var de schweiziske herrer rigtigt stærke i dag med 4 løbere i top 6.  Guldmedaljen blev delt mellem rutinerede Daniel Hubmann og udfordreren Matthias Kyburz, mens britiske Kristian Jones med en forygende finish erobrede en ganske overraskende bronzemedalje.

Resultaterne kan findes her.

Tirsdag er der kvalifikation på mellemdistance, mens finalen på mellemdistance afvikles onsdag.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt