Nyheder

Flag

Der er nu knapt 14 dage til det første af årets internationale højdepunkter er godt i gang og landstrænerne har således nu sat navne på de ryttere som skal repræsentere de danske farver ved de to største MTBO begivenheder i 2018.

Senior og Junior VM samt Ungdoms EM løber af stablen i Østrig i starten af august og til den anledning er følgende udtaget:

U17 Drenge

  • Mikkel Brunstedt Nørgaard, OK ØST Birkerød
  • Noah Tristan Hoffmann, OK PAN
  • Morten Örnhagen Jørgensen, OK Snab

U17 Piger

  • Christine Reibert Hansen, Allerød OK

Junior Drenge

  • Thomas Steinthal, FIF Hillerød

Junior Piger

  • Sara Lykke Brinch, FIF Hillerød

Senior Damer

  • Camilla Søgaard, Horsens OK
  • Cæcilie Christoffersen, OK ØST Birkerød

Senior Herrer

  • Rasmus Søgaard, Horsens OK
  • Oliver Friis, Horsens OK

Landstrænerduoen Peter Reibert Hansen og Lasse Brun Pedersen begrunder udtagelsen således:

Hos de unge U17 drenge har Mikkel Brunstedt Nørgaard og Noah Tristan Hoffmann vist markant fremgang gennem vintertræningen og den tidlige del af sæsonen. Mikkel er tillige forsvarende Europamester på den lange distance. Holdet bliver suppleret med Morten Örnhagen Jørgensen, som mange nok har bemærket også er udtaget til at løbe Ungdoms-EM på forsommeren og som altså denne gang også får debut på MTBO landsholdet. Morten har været med til flere landsholds samlinger og har vist at han også har højt niveau når orienteringen forgår på MTB. Som den eneste U17 pige er Christine Reibert Hansen udtaget. Hun får følgeskab af Sara Lykke Brinch i Junior rækken. Begge piger er kommet tilbage efter knæskader som har plaget dem i løbet af vinterhalvåret,  men de er oppe på niveau fra sidste år, og nu skal de sidste 2 måneders forberedelsestid bruges til at få lagt lidt ekstra på. Endvidere var Nicoline Holm Splittorff, FIF Hillerød (Junior pige) også udtaget, men Nicoline har desværre måtte melde afbud. I Drenge Junior klassen er Thomas Steinthal den eneste danske deltager. Thomas er forsvarende Verdens- og Europamester på den lange distance og han har så langt i sæsonen haft god fart i cyklen, både med og uden kort på styret. Thomas har et stabilt højt niveau og vil helt sikkert kunne gøre sig gældende i toppen af klassen.

Lasse Brun Pedersen udtaler vedrørende Senior rytterne at de generelt har været ramt af mindre bump i deres sæsonplanlægning, men at alle har et godt niveau inden årets første internationale mesterskaber. ”Nyt for i år er, at vi har en gruppe ryttere der virker mere modne og rolige, med en tro på egen formåen. En ting vi har arbejdet meget med at blive bedre til de seneste år, og som giver mig en god fornemmelse for det forestående EM og VM”. 

Camilla Søgaard og Cæcilie Christoffersen har i år vist at de kan præstere og har formen til at levere løb der kan få dem op i den sjove ende af placeringerne. Landstræneren har en god fornemmelse og stor forhåbning og tro på, at begge piger kravler et niveau op på resultatlisten, i forhold til hvad vi har set de seneste år. 

Rasmus Søgaard er regerende Verdens- og Europamester og skal altså ud og forsvare to titler i år. Det er altid svært at være i den situation, men landstræneren fortæller at han ser en styrke og ro hos Rasmus, der fortæller ham at han nok skal præstere til topresultater. Oliver Friis har i løbet af sidste weekends Trimtex MTBO Cup i Kolding vist at han rammer formen, både på kortet og på cyklen, så der er stor tro på at han vil vise den stabilitet der giver resultater i den bedste ende af feltet. 

Som antydet først i denne artikel går de første løjer løs i Ungarn om et par uger når Senior og Junior EM afvikles allerede 26 juni – 1 juli. Løbene udgør samtidig også World Cup runde 1 af 3 i 2018. Her består holdet af:

Junior Drenge

  • Thomas Steinthal, FIF Hillerød
  • Mikkel Brunstedt Nørgaard, OK ØST Birkerød

Senior Damer

  • Camilla Søgaard, Horsens OK
  • Cæcilie Christoffersen, OK ØST Birkerød

Senior Herrer

  • Rasmus Søgaard, Horsens OK
  • Oliver Friis, Horsens OK

Peter Reibert Hansen fortæller at Mikkel, som er U17 rytter, her er udvalgt til at stille op i Junior klassen og begrunder udtagelsen med at Mikkel har rykket sig meget det seneste år. Han kommer denne gang op mod et hårdt internationalt felt, hvor konkurrenterne kan være op til 3 år ældre, men vurderingen er at han er klar til at tage kampen op med de lidt ældre juniorer.

Holdene kan evt. blive udvidet, hvis der er nogen der viser store resultater til DM.

De udtagne ungdoms- og juniorryttere vil i løbet af den kommende DM weekend alle have fælles base i Silkeborg OK’s klubhus hvor der vil blive snakket mesterskabsforberedelse og hvordan de sidste uger frem mod EM/VM skal se ud.

Alle de udtagne ønskes tillykke med udtagelsen. Vi andre glæder os til at følge deres præstationer hen over sommeren.

Spørgsmål til udtagelsen kan rettes til hhv. Lasse Brun Pedersen (Senior- og Juniorlandstræner) og Peter Reibert Hansen (Ungdomslandstræner).

 

Sidste års glade DM vindere - kan de gøre kunsten efter i 2018?

 

På lørdag og søndag afholder Viborg OK DM i MTBO, udover at være DM og iagttagelse til udtagelse af VM 2018 holdet, er det også god optakt til VM i 2019 som afholdes med netop Viborg som udgangspunkt. Det er derfor en god mulighed for allerede nu 14 mdr. før at stifte bekendtskab med terræntypen.

Weekenden indledes traditionelt vis allerede fredag med en intens aftensprint i Viborg Vestby, en god blanding mellem villakvarter, industri, skole og idrætsanlæg. Kortet er nabokort til VM terrænet i Viborg midtby så der er god mulighed for at få indgående kendskab til korttegning i området.

Lørdag og søndag afholdes så de 2 officielle DM’er i MTBO med en langdistance lørdag og en mellemdistance søndag.

Juniorklasserne spurtopgør

I både H20 og D20 er det meget svært at spå en vinder da begge klasser har mange stærke ryttere.

I D20 kan alle 5 startende løbe afsted med medaljerne på begge distancer for det er ofte marginaler der skiller dem fra hinanden, dog skal det sige at Christine Reibert Hansen (Allerød OK) normalt viser sig stærkest på de lange distancer, men på mellemdistancen er det langt mere åbent.

H20 er ikke anderledes Klassens 4 stærke drenge kan alle på en god dag afgøre løbet, men en lille favoritværdighed ligger der dog hos regerende europamester på langdistancen i 2017 Mikkel brunstedt Nørgaard (OK ØST Birkerød), men han kommer ikke sovende til sejr for de andre ryttere i klassen er ikke uden evner.

Tæt kamp i H21

Til langdistancen vil rytterne blive mødt af en typisk midtjysk plantage da Stendal/Ulvedal/Havredal v. Karup sætter rammerne, mens mellemdistance vil blive en helt anden kategori da de stejle skrænter og teknisk vanskelige spor omkring Broddingbjerg sydøst for Viborg.

I H21 vil det nok blive en kamp mellem de 2 verdensmestre på langdistancen i 2017, Thomas Steinthal (FIF Hillerød Orientering) og Rasmus Søgaard (Horsens OK), begge viste de god form i sidste weekends løb i Kolding. Oliver Friis (Horsens OK) skal dog ikke glemmes, og efter sidste weekends mellemdistance, har han vist at han godt kan være med i kampen om topplaceringer.

D21

I dameklassen er Camilla Søgaard (Horsens OK) ikke usædvanligt favorit til begge distancer og hun har da også vundet DM de sidste 3 år, men Cæcilie Rueløkke Christoffersen (OK ØST Birkerød) er sulten og vil nok gøre sit for at udfordre den regerende danske mester.

Udover de 4 eliteklasser bliver der selvfølgelig afhold DM for alle øvrige ungdoms- og masters-klasser lige fra D/H12 til DH80, så man behøver ikke vær ung, frisk og frygtløs for at give den gas med MTBO og kokurrencen bliver ikke mindre bare fordi man bliver ældre og med 19 startende er H50 den største klasse til årets DM i MTBO.

Information, startlister, resultater og mon ikke også O-track kan findes på løbets hjemmeside:

https://www.viborgok.dk/o-loeb/index.php

Kolding OK var i weekenden arrangør af 3 MTBO løb i årets MTBO cup for både Ungdom, Masters og Eliten.

Teknisk sprint i Kolding

Det hele begyndte med en intens sprintdistance, i Marienlund, i midten af Kolding. Marienlund tilbyder udover en masse stejle stigninger, på mange tekniske spor, og skoven bliver da også jævnligt anvendt til den danske MTB-liga. Kolding havde lavet nogle gode afvekslende baner, hvor man uanset alder og niveau blev man udfordret.

Thomas Steinthal (FIF Hillerød Orientering) vandt herrebanen i overbevisende stil. De nærmeste konkurrenter fra landsholdet stod ikke på startstregen, så helt overraskende var det ikke. Til gengæld havde de stærkeste damer og juniorrytter valgt at starte i H21 for at få noget mere konkurrence – og især juniorrytterne bed fra sig, og viste at de skal tages seriøst, Bjarne Hoffmanne (Mariagerfjord OK) sikrede sig 2. pladsen, mens Morten Örnhagaen Jørgensen (OK Snab), der tydeligvis kan mere end løbe sig til en plads på EYOC-truppen i fod-O, bed sig fast i 3. pladsen.

På damesiden vandt af Anke Dannowski (OK ØST Birkerød) foran Anna Telyakevych (Farum OK) og Maja Lykke Brinch (FIF Hillerød orientering), som kører sit første år i seniorklassen.

Hurtig Massestart i Stensbæk

Kolding var blevet bedt om at lave Massestart, en disciplin der ikke normalt bliver kørt i DK, men som efterhånden bliver mere og mere anvendt til mesterskaber, dette gælder også når Danmark næste år, er vært ved MTBO-VM ved Viborg.

Hele seniorlandsholdet bestående af Rasmus Søgaard, Oliver Friis og Camilla Søgaard og Cæcilie Christoffersen stod på startstregen i H21 sammen med Thomas Steinthal da startskuddet lød. Men der gik ikke længe før Thomas og Rasmus var stukket fra resten af feltet, og de to verdensmestre i H21 og H20 hold sammen, indtil Rasmus Søgaard (Horsens OK) afgjorde det hele på de sidste par poster, og tog sejren med 9 sek. Meget overraskende blev 3. pladsen taget af ung-talentet Mikkel Brunstedt Nørgaard (OK Øst Birkerød), som med et stabilt løb viste at han er med fremme.

I D21 var resultatet er copy-paste af fredagens løb med Anke Dannowski (OK ØST Birkerød), som vinder, næsten 8 min foran Anna Telyakevych (Farum OK) og endnu et godt stykke ned til Maja Lykke Brinch (FIF hillerød orientering).

Våd mellemdistance

Efter 6-8 uger med tørke, ville været det anderledes søndag. Så udover at blive udfordret med mange vejvalgsstræk i Harte lige uden for Kolding, blev rytterne også våde på en noget anderledes måde end de foregående dage. For mange gav det yderligere udfordringer da kortpladerne på cyklen konstant skal tørres af for at kunne læse detaljerne og de som bruger briller, har bare en endnu større udfordring.

I Herreklassen trak Thomas Steinthal (FIF Hillerød Orientering) for 2 gang i weekenden det længste stå, da han med kun 34 sek. til sin fordel vandt over Oliver Friis (Horsens OK). 3. pladsen blev taget af Rasmus Søgaard (Horsens OK) lidt over ét minut efter.

Anke Dannowski scorede hattrick ved at vinde over Miss MTBO-lady Nina Hoffmann (Sorø OK), netop hjemvendt fra ferie i Norge. Anna Telyakevych (Farum OK)tog sig af 3. pladsen.

Resultater, Stræktider og O-track findes på arrangørens hjemmeside:

http://www.koldingorienteringsklub.dk/ny/index.php/arrangementer/2018/mtbo-weekend-8-10-juni-2018

En stribe klubber i hovedstadsområdet varmer op til sommerens WMOC – Veteran-VM ved at arrangere by-orienteringsløb i ugerne op til at det går løs i København og Nordsjælland.

Løbene bruger verdensmesterskaberne, der får deltagelse af knap 4200 orienteringsveteraner fra hele verden, til at sætte fokus på sporten og lette tilgængeligheden ved at møde interesserede motionister i deres egen by og med orienteringsudfordringer, der passer til deres niveau.

Der er baner fra 3 kilometer og opefter, og det er muligt at deltage både individuelt og i grupper.

Klubberne arrangerer løbene i samarbejde med Kulturmetropolen og de lokale kommuner.

Tisvilde Hegn OK tog hul på orienteringsfestlighederne med et by-orienteringsløb i Tisvildeleje d. 24 maj og i den kommende måned følger så yderligere fem løb efter:

Cityorienteringsløb tirsdag d. 12. juni kl.18 
www.city-o.dk
Køge By-orienteringsløb lørdag d. 16. juni kl. 13-15: https://www.facebook.com/events/192690364844357/
Herlev By-orienteringsløb onsdag d. 20. juni kl. 17-19: https://www.facebook.com/events/408318952977611/
Gladsaxe By-orienteringsløb søndag d. 24. juni kl. 13-15: https://www.facebook.com/events/210730669528869/
Ballerup By-orienteringsløb onsdag d. 27. juni kl. 17-19: https://www.facebook.com/events/189310268525413/
Værløse By-orienteringsløb lørdag d. 30. juni kl. 13-15: https://www.facebook.com/events/2220388031311089/

Tilmelding via: www.oumorienteering.com

DOFs Venner har arvet et stort beløb efter tidligere orienteringsløber, Niels Lyhne Andersen, som døde i efteråret 2016. Niels's bevæggrund for at indsætte DOFs Venner som arving var i følge hans advokat, at Niels gennem sit liv havde haft mange gode oplevelser som orienteringsløber. Han ønskede via sin arv at kunne være med til at give andre tilsvarende gode oplevelser.

Bestyrelsen i DOFs Venner arbejder på at finde nye aktiviteter for anvendelse af arven. Aktiviteter som både respekterer Niels's bevæggrund og foreningens vedtægter.

Det er bestyrelsens tanke at medlemsbidrag fortsat vil gå til personlige træningslegater til talenter blandt juniorerne og en tur for U-16 løbere. Selvom foreningen ikke længere er så økonomisk afhængig af medlemernes bidrag, håber bestyrelsen alligevel, at mange fortsat vil bakke op om foreningen via deres medlemsskab. Uden medlemmer har vi ingen forening.

I forbindelse med DM-sprint i Hillerød uddelte DOFs Venner træningslegater til ti juniorløbere. Ved MTBO-DM vil yderligere to ryttere får overrakt træningslegat. Hvert træningslegat er på 5000 kroner. Senere på året vil DOFs Venner sende en gruppe  U-16 løbere til Euromeeting omkring trekantsområdet. Euromeeting arrangerers af klubberne bag WOC 2020.

DOFs Venner er en forening som er uafhængig af DOF. I kan læse mere om foreningen på http://venner.do-f.dk.

Indsendt af Erik Bobach, sekretær i DOFs Venner

 

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt