Nyheder

 

DM Lang i MTBO

Viborg OK udfordrede rytterne på dagens DM MTBO i langdistance med mange poster og et særdeles varierende terræn med en blaning af gode MTBO spor og områder med mange hugninger. - men det betød ikke at der ikke blev tæt kamp om placeringerne og i sidste ende drejede det sig om sekunder i medaljestriden.

Juniorklasser med mere eller mindre drama

I H20 var Mikkel Brunstedt Nørgaard (OK ØST Birkerød) endnu engang suveræn og vinder foran landholdskammeraterne Morten Örnhagen Jørgensen (OK Snab) og Noah Tristan Hoffmann (OK Pan Aarhus) som begge mister en del tid allerede på banens første 5 poster.

Mere spændende blev det i D20, hvor Christine Reibert Hansen (Allerød OK) igen viser at langdistancen er hendes distance, med en sejr. Men blot 54 sek efter finder vi Nicoline Holm Splittorff (FIF Hillerød Orientering) på 2. pladsen. Klubkammeraten Sara Lykke Brinch, sikre sig 3. pladsen, men noget efter de 2 første, men med god margin til nr. 4.

Magtdemonstration i H21

Rasmus Søgaard (Horsens OK) havde allerede på gårsdagens sprint meddelt at han ikke stillede grundet nyligt opståede problemer med et knæ, hvorfor der er droslet nedpå træning med fokus på VM i starten af august.

Thomas Steinthal (FIF Hillerød orientering) bed dog fortsat fra sig og satte konkurrenterne til vægs og med et flot løb, med kun få mindre fejl vand han sin første DM-titel i H21. 2. pladsen tog Oliver Friis (Horsens OK) sig af, med et knap så fejlfrit løb, men Oliver har guld i benene og vinder en del af det tabte på at træde til når der er mulighed for det. På 3. pladsen finder vi Johan MacLassen (Rold Skov OK), der som Oliver ikke kan bryste sig af at have kørt et fejlfrit løb.

1. sekund i D21

Det blev alt for tæt i D21 da Camilla Søgaard (Horsens OK) og Cæcilie Rueløkke Christoffersen (OK Øst Birkerød) stempler målposten med blot 1 sekund i differece, til Camilla's fordel. Camilla kan derfor for 4. gang tage DK-trikoten på og kalde sig dansk mester i 2018. Både Camilla og Cæcilie havde kørt gode løb og og ved næstsidste posten ligger de helt lige. 3. pladsen vindes af Anna Telyakevych (Farum OK), men noget efter de 2 foreste duelanter.

D20

1 Hansen,Christine Reibert Allerød OK 1:29:37 + 00:00
2 Splittorff,Nikoline Holm FIF Hillerød Orientering 1:30:31 + 00:54
3 Brinch,Sara Lykke FIF Hillerød Orientering 1:38:56 + 09:19

H20

1 Nørgaard,Mikkel Brunstedt OK ØST Birkerød 1:14:28 + 00:00
2 Jørgensen,Morten Örnhagen OK Snab 1:20:43 + 06:15
3 Hoffmann,Noah Tristan OK Pan 1:30:55 + 16:27

D21

1 Søgaard,Camilla Horsens OK 1:27:22 + 00:00
2 Christoffersen,Cæcilie Rueløkke OK ØST Birkerød 1:27:23 + 00:01
3 Telyakevych,Anna Farum OK 1:44:41 + 17:19

H21

1 Steinthal,Thomas FIF Hillerød Orientering 1:40:39 + 00:00
2 Friis,Oliver Horsens OK 1:52:05 + 11:26
3 MacLassen,Johan Rold Skov OK 1:59:41 + 19:02

Fulde resultatlister og stræktider findes på løbets hjemmeside

Jukola 2018 damer klar til start

 Damerne klar til start. Foto: Tim Falck Weber

Svenske Stora Tuna OK vandt Venlakavlen i Finland. Venlakavlen er det officielle navn for damestafetten ved Jukola - verdens største orienteringsstafet, der i år afholdes ved Lahti. Sejren blev en realitet da den mangedobbelte europa- og verdensmester Tove Alexandersson blev sendt ud på sidste tur blot tre minutter efter de førende. Efter 2,9 af de knap 8 km var forskellen til den førende nede på 26 sekunder og så var den ged ligesom barberet. I mål var forskellen til toerne fra Göteborg-Majorna 4:45 min. Tove løb den 7,9 km lange bane i finsk terræn på 45:07.

Som så ofte før leverede de danske piger i den grad varen. Første tur blev vundet af den norske landsholdsveteran med det dansk klingende navn Marianne Andersen. Unge Agnes Kracht leverede en fornem præstation for Farum Tisvilde og var bare 4:43 efter, da hun som nr. 52 sendte Amanda Falck Weber ud på anden tur. Landsholdsløberen Caroline Gjøtterup skiftede for OK Pan Aarhus som nr. 64 yderligere 43 sekunder efter. Emma Klingenberg præsterede en ny flot stafet, da hun skiftede for sit svenske hold Järla Orientering som nr. 19, 2:12 efter Marianne.

På anden tur løb både Amanda og OK Pans andentursløber Stine Bagger Hagner nærmest over evne. Begge hentede ind på de førende og Amanda - der netop er udtaget til Danmarks VM-stafethold til august - løb Farum Tisvilde op til en helt fænomenal 12. plads, 2:53 efter de førende. Stine var lige så god og var blot 1:25 efter Amanda i mål som nr. 25.

På tredjeturen var det oppe foran verdensstjerner som den tidligere 23-dobbelte verdensmester Simone Niggli og Finlands landsholdsstjerne Marika Teini, der slog takten an, så det var ikke overraskende, at Masha Semak for Farum Tisvilde og unge Hedvig Valbjørn Gydesen for Pan Aarhus tabte tid. Hedvig klarede danskerduellen bedst og var nr. 25, da hun 9:16 efter de førende kom ind til skiftet. Så var resten op til Maja Alm.

Farum Tisvilde lå nr. 32, da den nykårede sjællandsmester Vera Mullerova blev sendt ud på sidste tur 10:56 efter de førende.  Maja Alms placeringer på radioposterne var 23 - 18 - 16 - 12 - 12 - 10, således at OK Pan Aarhus sluttede på en imponerende 10. plads, 11:51 efter. Emma Klingenbergs Järla Orientering blev denne gang nr. 4.

Farum Tisvilde med Vera Mullerova endte på en imponerende 37. plads, blot 21:37 efter vinderholdet, En præstation, som det unge hold kan være stolt af at have leveret. 

De foreløbige resultater kan ses her

Nu venter vi så på herrestafetten, der starter kl. 22:00 dansk tid.

Jukola 2018 forside

I weekenden 15. og 16, juni afholdes Jukola-stafetten ved Lahti i Finland. Det er verdens største stafetorienteringskonkurrence og regnes sammen med Tiomila i Sverige for at være Champions League for klubhold inden for orienteringsløb

 I år er den 70. gang herrestafetten afvikles, og 41. gang damestafetten afvikles. Der forventes at være ca. 20.000 deltagere fordelt på hhv. 1617 damehold og 1890 herrehold. Danske OK Pan Aarhus har tidligere vundet denne  prestigefyldte konkurrende og klubben er med igen i år -  denne gang med to herrehold og to damehold.

OK Pans holdleder Niklas Ingwersen fortæller om klubbens målsætning ved årets løb:

"I år har vi både på dame- og herresiden været plaget af afbud (mest grundet skader), men alligevel tror vi på, at vi igen kan levere en masse fine stafetpræstationer. Damernes første hold, er et ungt hold med masser af potentiale, og hvis løberne leverer stabile præstationer, så kan det ende med et flot resultat. Det samme gør sig gældende for herrernes første hold, som vi især regner med at kunne være med fremme i løbet af natten, og hvis alle løber stabilt kan vi også leverer et flot resultat her – måske top 40. Når det så er sagt, så er det selve stafetpræstationerne, som vi vægter højest og resultatmålene kommer i anden række."

OK Pans førstehold hos kvinderne vil sikkert tiltrække sig mest opmærksomhed, idet holdet har Danmarks 6-dobbelte verdensmester Maja Alm på sidste tur. Maja præsterede atter på højeste niveau ved EM for lidt over en måned siden og der er ikke mange sidstetursløbere, der vil være rolige, hvis de ved, at Maja starter ud få minutter efter.

Farum Tisvilde OK stiller ligeledes med unge spændende hold. Her er det de unge landsholdsløbere Agnes Kracht og Amanda Falck Weber, som lægger ud for dameholdet. Ved Tiomiloa for halvanden måned siden løb Amanda med helt i spidsen - hvilket Emme Klingenberg også gjorde for sit svenske vinderhold af Tiomila, Järla IF. Emma løber denne gang første tur for Järla, ligesom Annika Simonsen gør for IK Hakarpspojkarna. Ida Øbro løber anden tur for OK Orions førstehold.

Danske OK Syd stiller også med et dame- og et herrehold, der dog ikke forventes at være helt med fremme i stafetten.

Så der er masser af grunde til at følge med, når dameklassen starter lørdag kl. 13:00 dansk tid. Løbet kan følges på live TV (16 EUR) eller som live resultat (gratis).

De danske holdopstillinger:

Damestafetten Venla(start kl. 13.00 dansk tid):

OK PAN 1- 118 Dette hold løber med GPS

  1. 6,1-6,2km – Caroline Gjøtterup
  2. 6,1-6,2km – Stine Bagger Hagner
  3. 5,3-5,4km – Hedvig Gydesen
  4. 7,8-7,9km – Maja Alm

OK PAN 2- 298:

  1. 6,1-6,2km – Astrid Ank Jørgensen
  2. 6,1-6,2km – Emily Temple
  3. 5,3-5,4km – Triin Aedmae
  4. 7,8-7,9km – Agnete Horup

Farum Tisvilde OK 1 - 1148

1. 6,1-6,2km – Agnes Kracht

2- 6,1 - 6,2 km - Amanda Falck Weber

3. 5,3-5,4 km - Masha Semak

4. 7,8-7,9 km - Vera Mullerova

Herrestafetten Jukola(Starter kl. 22.00 dansk tid)

OK PAN 1- 100 Dette hold løber med GPS

  1. 10,9-11,1km – Tue Lassen
  2. 11,8-12,0km – Rasmus Thrane Hansen
  3. 12,6-12,8km – Rasmus Djurhuus
  4. 8,7-8,8km – Jonas Munthe
  5. 8,6-8,7km – Jakob Edsen
  6. 10,7-10,8km – Laurits Bidstrup Møller
  7. 15,0-15,1km – Stefan Frands Petersen

OK PAN 2- 125

  1. 10,9-11,1km – Giacomo Frattari
  2. 11,8-12,0km – Jeppe Ruud
  3. 12,6-12,8km – Henrik Markvardsen
  4. 8,7-8,8km – Christian Bobach
  5. 8,6-8,7km – Lasse Grøn
  6. 10,7-10,8km – Jens Christoffersen
  7. 15,0-15,1km – Rasmus Holm Andersen

Farum Tisvilde 1 - 165

1. 10,9-11,1km – Malte Kjær Hemmingsen

2. 11,8-12,0 km - Mikkel Lyskjær

3. 12,6-12,8 km - Lasse Falck Weber

4. 8,7-8,8 km - Oscar David Jensen

5. 8,6-8,7 km - Jakob Kovsted

6. 10,7-10,8 Tim Falck Weber

7. 15,0-15,1 Jonas Falck Weber

 

Live-tv( koster 16 euro)

Liveresultater

Flag

Der er nu knapt 14 dage til det første af årets internationale højdepunkter er godt i gang og landstrænerne har således nu sat navne på de ryttere som skal repræsentere de danske farver ved de to største MTBO begivenheder i 2018.

Senior og Junior VM samt Ungdoms EM løber af stablen i Østrig i starten af august og til den anledning er følgende udtaget:

U17 Drenge

  • Mikkel Brunstedt Nørgaard, OK ØST Birkerød
  • Noah Tristan Hoffmann, OK PAN
  • Morten Örnhagen Jørgensen, OK Snab

U17 Piger

  • Christine Reibert Hansen, Allerød OK

Junior Drenge

  • Thomas Steinthal, FIF Hillerød

Junior Piger

  • Sara Lykke Brinch, FIF Hillerød

Senior Damer

  • Camilla Søgaard, Horsens OK
  • Cæcilie Christoffersen, OK ØST Birkerød

Senior Herrer

  • Rasmus Søgaard, Horsens OK
  • Oliver Friis, Horsens OK

Landstrænerduoen Peter Reibert Hansen og Lasse Brun Pedersen begrunder udtagelsen således:

Hos de unge U17 drenge har Mikkel Brunstedt Nørgaard og Noah Tristan Hoffmann vist markant fremgang gennem vintertræningen og den tidlige del af sæsonen. Mikkel er tillige forsvarende Europamester på den lange distance. Holdet bliver suppleret med Morten Örnhagen Jørgensen, som mange nok har bemærket også er udtaget til at løbe Ungdoms-EM på forsommeren og som altså denne gang også får debut på MTBO landsholdet. Morten har været med til flere landsholds samlinger og har vist at han også har højt niveau når orienteringen forgår på MTB. Som den eneste U17 pige er Christine Reibert Hansen udtaget. Hun får følgeskab af Sara Lykke Brinch i Junior rækken. Begge piger er kommet tilbage efter knæskader som har plaget dem i løbet af vinterhalvåret,  men de er oppe på niveau fra sidste år, og nu skal de sidste 2 måneders forberedelsestid bruges til at få lagt lidt ekstra på. Endvidere var Nicoline Holm Splittorff, FIF Hillerød (Junior pige) også udtaget, men Nicoline har desværre måtte melde afbud. I Drenge Junior klassen er Thomas Steinthal den eneste danske deltager. Thomas er forsvarende Verdens- og Europamester på den lange distance og han har så langt i sæsonen haft god fart i cyklen, både med og uden kort på styret. Thomas har et stabilt højt niveau og vil helt sikkert kunne gøre sig gældende i toppen af klassen.

Lasse Brun Pedersen udtaler vedrørende Senior rytterne at de generelt har været ramt af mindre bump i deres sæsonplanlægning, men at alle har et godt niveau inden årets første internationale mesterskaber. ”Nyt for i år er, at vi har en gruppe ryttere der virker mere modne og rolige, med en tro på egen formåen. En ting vi har arbejdet meget med at blive bedre til de seneste år, og som giver mig en god fornemmelse for det forestående EM og VM”. 

Camilla Søgaard og Cæcilie Christoffersen har i år vist at de kan præstere og har formen til at levere løb der kan få dem op i den sjove ende af placeringerne. Landstræneren har en god fornemmelse og stor forhåbning og tro på, at begge piger kravler et niveau op på resultatlisten, i forhold til hvad vi har set de seneste år. 

Rasmus Søgaard er regerende Verdens- og Europamester og skal altså ud og forsvare to titler i år. Det er altid svært at være i den situation, men landstræneren fortæller at han ser en styrke og ro hos Rasmus, der fortæller ham at han nok skal præstere til topresultater. Oliver Friis har i løbet af sidste weekends Trimtex MTBO Cup i Kolding vist at han rammer formen, både på kortet og på cyklen, så der er stor tro på at han vil vise den stabilitet der giver resultater i den bedste ende af feltet. 

Som antydet først i denne artikel går de første løjer løs i Ungarn om et par uger når Senior og Junior EM afvikles allerede 26 juni – 1 juli. Løbene udgør samtidig også World Cup runde 1 af 3 i 2018. Her består holdet af:

Junior Drenge

  • Thomas Steinthal, FIF Hillerød
  • Mikkel Brunstedt Nørgaard, OK ØST Birkerød

Senior Damer

  • Camilla Søgaard, Horsens OK
  • Cæcilie Christoffersen, OK ØST Birkerød

Senior Herrer

  • Rasmus Søgaard, Horsens OK
  • Oliver Friis, Horsens OK

Peter Reibert Hansen fortæller at Mikkel, som er U17 rytter, her er udvalgt til at stille op i Junior klassen og begrunder udtagelsen med at Mikkel har rykket sig meget det seneste år. Han kommer denne gang op mod et hårdt internationalt felt, hvor konkurrenterne kan være op til 3 år ældre, men vurderingen er at han er klar til at tage kampen op med de lidt ældre juniorer.

Holdene kan evt. blive udvidet, hvis der er nogen der viser store resultater til DM.

De udtagne ungdoms- og juniorryttere vil i løbet af den kommende DM weekend alle have fælles base i Silkeborg OK’s klubhus hvor der vil blive snakket mesterskabsforberedelse og hvordan de sidste uger frem mod EM/VM skal se ud.

Alle de udtagne ønskes tillykke med udtagelsen. Vi andre glæder os til at følge deres præstationer hen over sommeren.

Spørgsmål til udtagelsen kan rettes til hhv. Lasse Brun Pedersen (Senior- og Juniorlandstræner) og Peter Reibert Hansen (Ungdomslandstræner).

 

Sidste års glade DM vindere - kan de gøre kunsten efter i 2018?

 

På lørdag og søndag afholder Viborg OK DM i MTBO, udover at være DM og iagttagelse til udtagelse af VM 2018 holdet, er det også god optakt til VM i 2019 som afholdes med netop Viborg som udgangspunkt. Det er derfor en god mulighed for allerede nu 14 mdr. før at stifte bekendtskab med terræntypen.

Weekenden indledes traditionelt vis allerede fredag med en intens aftensprint i Viborg Vestby, en god blanding mellem villakvarter, industri, skole og idrætsanlæg. Kortet er nabokort til VM terrænet i Viborg midtby så der er god mulighed for at få indgående kendskab til korttegning i området.

Lørdag og søndag afholdes så de 2 officielle DM’er i MTBO med en langdistance lørdag og en mellemdistance søndag.

Juniorklasserne spurtopgør

I både H20 og D20 er det meget svært at spå en vinder da begge klasser har mange stærke ryttere.

I D20 kan alle 5 startende løbe afsted med medaljerne på begge distancer for det er ofte marginaler der skiller dem fra hinanden, dog skal det sige at Christine Reibert Hansen (Allerød OK) normalt viser sig stærkest på de lange distancer, men på mellemdistancen er det langt mere åbent.

H20 er ikke anderledes Klassens 4 stærke drenge kan alle på en god dag afgøre løbet, men en lille favoritværdighed ligger der dog hos regerende europamester på langdistancen i 2017 Mikkel brunstedt Nørgaard (OK ØST Birkerød), men han kommer ikke sovende til sejr for de andre ryttere i klassen er ikke uden evner.

Tæt kamp i H21

Til langdistancen vil rytterne blive mødt af en typisk midtjysk plantage da Stendal/Ulvedal/Havredal v. Karup sætter rammerne, mens mellemdistance vil blive en helt anden kategori da de stejle skrænter og teknisk vanskelige spor omkring Broddingbjerg sydøst for Viborg.

I H21 vil det nok blive en kamp mellem de 2 verdensmestre på langdistancen i 2017, Thomas Steinthal (FIF Hillerød Orientering) og Rasmus Søgaard (Horsens OK), begge viste de god form i sidste weekends løb i Kolding. Oliver Friis (Horsens OK) skal dog ikke glemmes, og efter sidste weekends mellemdistance, har han vist at han godt kan være med i kampen om topplaceringer.

D21

I dameklassen er Camilla Søgaard (Horsens OK) ikke usædvanligt favorit til begge distancer og hun har da også vundet DM de sidste 3 år, men Cæcilie Rueløkke Christoffersen (OK ØST Birkerød) er sulten og vil nok gøre sit for at udfordre den regerende danske mester.

Udover de 4 eliteklasser bliver der selvfølgelig afhold DM for alle øvrige ungdoms- og masters-klasser lige fra D/H12 til DH80, så man behøver ikke vær ung, frisk og frygtløs for at give den gas med MTBO og kokurrencen bliver ikke mindre bare fordi man bliver ældre og med 19 startende er H50 den største klasse til årets DM i MTBO.

Information, startlister, resultater og mon ikke også O-track kan findes på løbets hjemmeside:

https://www.viborgok.dk/o-loeb/index.php

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt