Er du træner for børn eller unge orienteringsløbere? Eller kunne du tænke dig at blive det? Så vil en træneruddannelse være noget for dig.

Til november udbyder Dansk Orienterings-Forbund igen følgende træneruddannelser:

Træner 1
• Børnetræner (4-12 år)
• Ungdomstræner (13-20 år)
Træner 2
• Cheftræner

På DOF’s træneruddannelser får du viden og værktøjer, som sætter dig i stand til at skabe et godt træningsmiljø, hvor børn og unge udvikles og trives. Gennem faglig undervisning, opgaver og praktiske øvelser samt sparring med andre trænere får du ny viden og inspiration, som styrker dig i rollen som træner.

Uddannelserne består af ca. 25 timers undervisning, som fordeler sig fire onlinemoduler, én uddannelsesweekend samt et e-læringsmodul fra Danmarks Idrætsforbund. 

Onlineundervisningen finder sted:
Mandag den 7. november 2022, kl. 19.00-21.30
Mandag den 14. november 2022, kl. 19.00-21.30
Mandag den 21. november 2022, kl. 19.00-21.30
Mandag den 24. april 2023, kl. 19.00-21.00

Uddannelsesweekenden finder sted på Horsens Gymnasium & HF:
Lørdag den 28. januar 2023, kl. 10:00-18.00
Søndag den 29. januar 2023, kl. 8.00-16.00

Tilmelding via o-service.dk senest 23. oktober 2022. Husk ved tilmelding at oplyse mailadresse i feltet ’Bemærkning til arrangør’.
Prisen for træneruddannelse er 2.500 kr. pr. deltager. I mange kommuner kan klubberne søge tilskud til uddannelse via folkeoplysningsmidlerne. Ved færre end fem tilmeldte, vil uddannelsen blive aflyst.

Læs mere i indbydelsen her.

Der er åbent for tilmeldinger i O-service.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD