Revisionen af de 2 reglementer 2023 for hhv. Fod-O og MTB-O nærmer sig stærkt sin afslutning. Efter sommerens klubledermøder har arbejdsgruppen nu færdiggjort de udkast, som forventes at blive de endelige versioner.

Fod-O
I forhold til det udkast, der forelå i juni, er der kun sket ganske få ændringer. Det drejer sig om følgende:

1) Der har helt siden første udkast været fokus på ændringen af kravene til begynderbaner (Grøn Bane) og lette baner (Hvid Bane), hvor arbejdsgruppen foreslog for begge kategorier at tillade delstræk ved brug af lineære ledelinjer. Dette forslag har været intenst drøftet, specielt i Børne- og Ungeudvalget (BUU), som var meget betænkelig ved at ændre begynderbanerne (grøn), mens man godt kunne acceptere, at lette baner blev ændret.  

BUU’s overvejelser har arbejdsgruppen taget ad notam, således at Grøn Bane ikke ændres, og beskrivelsen fra det nugældende reglement fastholdes uændret, dvs. delstræk skal følge vej eller sti.

2) Arbejdsgruppen har haft mange diskussioner om bestemmelserne for løbere, der kommer for sent til start. De er nu endt med, at det nugældende reglements bestemmelse fastholdes uændret, for så vidt det drejer sig om A-stævner, mens man ved alle andre stævner kan håndtere for sent startende mere fleksibelt.

3) I det oprindelige udkast havde arbejdsgruppen strammet kravet til antal toiletter (2 toiletter for hver 200 deltagere). En enkelt klub havde indvendinger mod denne stramning og gode argumenter for at fastholde det nugældende reglements krav om 2 toiletter for hver 300 deltagere hvilket arbejdsgruppen har godtaget.

Herudover er der ikke sket ændringer i forhold til det udkast, der forelå i juni.

MTBO
Ændringerne i 2023 udgaven er oplistet i Bilag 3. 

Siden juni-udgaven er der kun sket ændringer i §5.16 For sent startende ved A-stævner (identisk med ændringen i Fod-O-reglementet) og i §§ 6.1-6.6 for max-tiderne, der er blevet reduceret til 1, 2, 3 og 4 timer for hhv. Sprint, Mellem, Lang og Stafet samlet, og at man i instruktionen skal angive fra hvilket tidspunkt posterne indsamles

I overensstemmelse med køreplanen udsendes reglementerne nu til klubber og udvalg til en absolut sidste høring med det ene formål at fange eventuelle klare fejl. Der vil ikke blive åbnet for nye emner, krav eller bestemmelser, men skulle der, mod forventning, være fejl, som arbejdsgruppen har overset, har klubber og udvalg en sidste mulighed for at gøre opmærksom herpå.

Bemærkninger til Fod-O reglementet sendes til Erik Nielsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), mens bemærkninger til MTB-O reglementet sendes til Tage V. Andersen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.). Deadline for bemærkninger er 15. oktober 2022. 

Med venlig hilsen,
Arbejdsgruppen
Stævne- og Reglementsudvalget

Se det seneste udkast til reglementet for fod-o 2023 her: Reglement 2023 - udkast (PDF) 

Og for MTBO her: Reglement 2023 MTBO - udkast (PDF) 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD