De to sidste dage har budt på klassiske præcisionsorienteringbaner til VM i trailorientering, hvor det samlede resultat for begge dage afgjorde placeringerne på den sidste disciplin ved mesterskabet.

Begge dage blev atleterne kørt i minibusser op i nationalparken Karkonoski, som normalt er lukket for orienteringsløb. Banerne var hhv. 470 meter med 40 poster og 400 meter med 33 poster, hvilket betød, at posterne stod ekstremt tæt i terrænet, som oftest ved klippe- og stendetaljer oppe på bakkerne.

“De tætte postplaceringer sammen med de mange atleter på meget lidt plads, gjorde banen intens og til tider stressende,” fortæller Johanne Biering, og fortsætter: 

"Mange havde problemer med at nå i mål inden max-tiden, men banerne var sjove og udfordrende, og udnyttede de mange detaljer på kortet.”

Hele det danske hold deltog ved PreO-konkurrencerne. På førstedagen blev Tobias Biering bedst placerede dansker på en 8. plads, mens Søren Saxtorph lå på en 12. Plads i para-klassen. På dag 2 tog Søren 10. pladsen, hvilket også blev hans endelige placering samlet efter de to dage i P-klassen.

I den åbne klasse, blev bedste danske placering igen Tobias Biering på 38. pladsen på anden dagen, fulgt af Johanne Biering på 40. pladsen, og samlet blev Tobias nummer 19 og Johanne nummer 44 i O-klassen. Andreas Duc Jørgensen blev nummer 61 samlet. 

Alt i alt ikke helt de resultater, holdet havde håbet på, men konkurrencen var hård i år, da man som noget nyt har kunnet udtage to ekstra juniorer og hele top 15 på verdensranglisten, så flere lande deltog med mange rigtigt dygtige atleter, blandt andet nogle som har startet med online-præcisionsorientering under coronanedlukningen: færdigheder som har vist sig at kunne overføres fra computer til terræn. 

Alle resultater fra WTOC kan findes her: https://o-adventure.cz/preorr.php?res=wtoc22&co=8 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD