Efter en velfortjent hviledag, var de danske MTBO-ryttere i sadlen igen i dag, da de kørte sprint ved Lugnet Skistadion øst for Falun. Og igen var der medaljer til Danmark, i dag af sølv og bronze, til de danske kvinder. Nikoline Splittorff havde udnyttet søndagen, hvor hun ikke kørte langdistancen, og hviledagen i går, til at blive helt frisk, og der var kun en lille rest af nervøsitet for det fysiske tilbage, da hun startede på sprinten.

"Jeg gik ind til det i dag, med en indstilling til, at det var teknikken, der skulle styre. Jeg holder også godt sammen på det tekniske derude, men jeg kan se her bagefter, at jeg på det vejvalg, jeg var lidt i tvivl om derude, ikke tager det rigtige, men jeg vælger det jeg tror på derude. Jeg havde en lidt sløv følelse derude, men det gik godt, og det var fedt at jeg kunne være med op ad bakken," fortæller Nikoline Splittorff, der havde bedste tid af damerne på det stræk, der gik op ad skihopbakken på skistadionnet og sendte rytterne ud på en sidste kuperet sløjfe inden mål. 

Nikoline kørte sig igen til tops og vandt endnu en medalje ved VM, da hun tog sølv 57 sekunder efter finske Henna Saarinen. Nikoline vandt sin tredje medalje til mesterskabet, nummer to af sølv, kun fire sekunder foran holdkammerat Camilla Søgaard, der vandt bronze og sikrede sig sin fjerde medalje af fire mulige ved VM i Falun.

"Jeg har et fornuftigt løb, hvor jeg kører rigtigt godt i starten. Der er en lille fejl undervejs, men ellers er der ikke noget at sætte en finger på teknisk, jeg kører bare ikke hurtigt nok i dag. Men jeg smadrer dem i morgen," fortæller en lidt træt Camilla Søgaard, der i morgen skal jagte endnu en medalje på massestarten. 

Cæcilie Christoffersen har en god følelse undervejs på løbet i dag, men er lidt på bagkant, da banen går tilbage i byen, efter at have været ude i terrænet, og sammen med enkelte dårlige vejvalgsbeslutninger, mister hun for meget tid til, at det bliver en topplacering i dag. 

"Jeg synes jo at jeg lægger godt fra land egentlig, og kører et fint løb, men når jeg ser på det nu, kan jeg se, at der er mange steder jeg kunne optimere," fortæller Cæcilie, der ender på en 15. plads, 2:33 efter vinderen. 

Hos herrerne, var Oliver Friis også frisk igen, og han og Mikkel Brunstedt Nørgaard kørte begge gode løb, og endte med at være kun 3 sekunder fra hinanden i mål. 

"Jeg synes det gik ganske fornuftigt. Jeg skulle have et velfungerende løb ud af det i dag, og jeg synes jeg formår at holde tempo i orienteringen hele vejen igennem og er glad for det, på trods af et enkelt dårligt vejvalg og en lille fejl. Jeg skal have lidt mere fart på, men det kommer i morgen," fortæller Oliver Friis, der ender på en 21. plads lige efter Mikkel Brunstedt Nørgaard, der blev nummer 20, 1:48 efter vinder Krystof Bogar fra Tjekkiet.

Træner Allan Jensen kørte også sprinten, og kørte "et okay løb, uden at det var prangende", som han selv formulerer det, om løbet, hvor han ender som nummer 27, 2:24 efter vinderen. 

I morgen skal rytterne køre den sidste distance til VM, og den ser træneren frem til at coache alle rytterne igennem fra sidelinjen

"Det bliver spændende. Camilla og Nikoline har jo vist, at de er i medaljeform, så det bliver spændende at se, om de også kan slå til på massestarten, og om Cæcilie kan få det til at køre som hun gerne vil. Det er en af Olivers favoritdistancer, så hvis han rammer dagen, kan han bestemt også gøre det godt, og det kan Mikkel også, så jeg glæder mig til at følge med," fortæller Allan Jensen. 

Massestarten kan følges via IOF Live, med start kl. 10.00 for herrerne og kl. 10.10 for damerne. 

Udvalgte resultater

Damer

6.370 m, 48 startende
Plac Navn Land Tid Diff
1 Henna Saarinen Finland 23:08  
2 Nikoline Splittorff Denmark 24:05 +0:57
3 Camilla Soegaard Denmark 24:09 +1:01
4 Emily Benham Kvale Great Britain 24:25 +1:17
5 Ruska Saarela Finland 24:26 +1:18
6 Martina Tichovska Czechia 24:27 +1:19
7 Katerina Novakova Czechia 24:39 +1:31
8 Cecilia Thomasson Sweden 24:50 +1:42
9 Nadia Larsson Sweden 24:51 +1:43
10 Anna Tiderman Sweden 24:54 +1:46
10 Marika Hara Finland 24:54 +1:46
12 Gabriele Andrasiuniene Lithuania 25:08 +2:00
13 Antonia Haga Finland 25:12 +2:04
14 Ingrid Stengard Finland 25:18 +2:10
15 Caecilie Christoffersen Denmark 25:41 +2:33

Herrer

7.770 m, 68 startende
Plac Navn Land Tid Diff
1 Krystof Bogar Czechia 24:29  
2 Vojtech Stransky Czechia 24:31 +0:02
3 Lauri Malsroos Estonia 24:44 +0:15
4 Jan Hasek Czechia 24:46 +0:17
5 Miika Nurmi Finland 24:47 +0:18
6 Samuel Pokala Finland 24:56 +0:27
20 Mikkel Brunstedt Nørgaard Denmark 26:17 +1:48
21 Oliver Friis Denmark 26:20 +1:51
27 Allan Jensen Denmark 26:53 +2:24

Se alle resultater fra sprinten via IOF Eventor her: https://eventor.orienteering.org/Events/ResultList?eventId=7460&groupBy=EventClass 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD