På den sidste distance til årets World Games i USA, måtte et stærkt dansk hold undvære Caroline Gjøtterup, Faaborg OK, der stadig ikke er frisk, og tre gode præstationer, forblev derfor uforløste på sprintstafetten i Railroad Park i Birmingham, Alabama. 

På førsteturen viser Ida Agervig Kristiansson, OK Snab, igen, at hun er i verdensklasse form lige nu, og skifter først, foran stærke løbere som Lina Strand, Sverige, Simona Aebersold, Schweiz og Victoria Hæstad Bjørnstad, Norge. Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK, følger op med en fornuftig tur, som han er godt tilfreds med, og skifter til Jakob Edsen, Aarhus 1900, som nummer 6, meget tæt på medaljerne. Jakob har ikke helt motivationen til at presse på, med udsigten til ikke at have en sidstetur at skifte til, og kommer aldrig helt op i allerhøjeste fart. 

"Det var en lidt blandet følelse vi stod tilbage med, men vi er mest af alt bare meget skuffede over ikke at kunne gennemføre stafetten, efter at have været så godt med i medaljekampen hele vejen," fortæller landstræner Jeppe Ruud efter løbet. 

Nu har holdet en lang rejse hjem foran sig, hvor løberne skal restituere, inden det går løs med EM testløb på Læsø på onsdag.

Se resultaterne fra The World Games sprintstafetten her: https://twg2022.com/results/ 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD