I morgen starter The World Games for orienteringsløberne i Birmingham, Alabama, USA. The World Games har allerede været i gang i en uges tid med andre olympisk bejlende sportsgrene, før der er en individuel sprint, mellemdistance og sprintstafet på programmet. Få udvalgte nationer og løbere er på startstregen der tæller 39 damer og 39 herrer. Klimaet i Alabama er både varmt, men samtidig med enorm høj luftfugtighed, så der venter løberne nogle varme dage.

Et lille dansk hold på kun fire løbere, og en enkelt træner, er på plads i Birmingham, hvor de i morgen skal løbe første konkurrence, den individuelle sprint. The World Games er en slags OL for ikke-OL discipliner, der afholdes hvert 4. år, året efter sommer OL. I mere end 30 forskellige sportsgrene, dyster 3600 af verdens bedste atleter fra mere end 100 lande, over 11 dage. I år har World Games 40 års jubilæum, og det er første gang arrangementet er tilbage i USA, siden det blev afholdt for første gang i 1981 i Santa Clara, Californien. 

Den danske delegation bestående af Caroline Gjøtterup, Ida Agervig Kristiansson, Emil Øbro og Jakob Edsen, ledsaget af landstræner Jeppe Ruud, har allerede opholdt sig en lille uge i området, for at klare jetlag og tilvænning til varmen. Der meldes om godt humør, og løbere der er parate til at få fulgt op på VM's flotte resultater.

Løbene bliver afviklet om morgenen lokal tid, så de kan følges her i Danmark fra om eftermiddagen via IOFs livecenter.

Første start på sprinten fredag, er kl. 9.00 for herrerne og kl. 10.00 for damerne, lokal tid, og altså om eftermiddagen, hhv. kl. 16.00 og kl. 17.00 dansk tid.

Følg med live i sprinten her: https://orienteering.sport/event/the-world-games-2022/sprint/

Program for orientering til The World Games:

Fredag 15/7 - Individuel Sprint, Birmingham Southern College
Lørdag 16/7 - Mellemdistance, Oak Mountain State Park
Søndag 17/7 - Sprintstafet, Railroad Park

Det danske hold til The World Games:

Damer
Caroline Gjøtterup Frederiksen, Faaborg OK
Ida Agervig Kristiansson, OK Snab

Herrer
Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK
Jakob Edsen, Aarhus 1900 Orientering

Træner: Jeppe Ruud

Læs alt om orienteringsløb ved World Games, på The World Games' hjemmeside her: https://twg2022.com/sports/orienteering/

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD