På endnu en meget varm konkurrencedag i Ungarn ved EYOC, blev de unge danske løbere udfordret især fysisk. På en krævende, kuperet sprint, i centrum af den 34.000 indbygger store by Salgótarján, var bedste dansker Niels Dalgaard, Kolding OK, på en 10. plads i H18, 42 sekunder efter vinderen fra Spanien.

I H16 leverede Erik Grønborg Nielsen, Allerød OK, det bedste danske resultat, med en flot 15. plads 2:14 efter vinderen fra værtsnationen, på trods af at han slog tåen på gårsdagens langdistance. Hos pigerne i den yngste klasse, var Augusta May Thorsen, Farum OK, hurtigste danske løber på sprinten, med en 29. plads, 2:30 efter vinderen, der også var fra Ungarn.

Theresa Skouboe, Horsens OK, løb sig til en 56. plads i D18, lidt mere end fire og et havlt minut efter vinderen, der utroligt nok også havde 'Hungary' stående på ryggen. Værtsnationen tager dermed tre af de fire guldmedaljer på dagens sprint, og får også en sølvmedalje i H16-klassen.

"Det var virkelig en varm dag, endnu varmere end i går. Der var den her store bakke, som løberne skulle over mere end en gang, og den var bare meget hårdere end forventet, og der blev løberne virkelig udfordrede. Det var en meget fysisk betonet sprint, og løberne kæmpede alt hvad de kunne, og det er super sejt. Selvom det var varmt, var de gode til at heppe hinanden i mål, og der blev givet alt både ude på banerne, og som hold," fortæller træner Mikkel Kaae Nielsen om sprinten set med danske øjne, over en telefonforbindelse fra Ungarn.

"Vi havde gode præstationer i Erik Grønborg i H16, som fik vendt en træls tur i går, hvor han slog sin tå, til at løbe et super godt løb i dag, uden de store fejl. Niels (Dalgaard red.) leverer også en flot præstation i dag i H18, og er kun et halvt minut fra podiet. Hannes lå til guld eller sølv i klassen, men klipper en forkert post på den meget nemme runde efter publikumspassagen, hvor der var mange poster i et lille område og han var begyndt at blive træt, så det er virkelig ærgerligt," fortæller Mikkel Kaae Nielsen videre.

Hannes Mogensen, Farum OK, blev en af hele 13 med fejlklip i H18-klassen, og ifølge Mikkel Kaae Nielsen var de fleste af dem, på posterne på den sidste runde inden mål. Det var på de samme poster, at både Axel Örnhagen Jørgensen, OK Snab, og Asbjørn Fenger Faber-Grøn, Silkeborg OK, også en fejlstempling undervejs i H16, ligesom yderligere 4 løbere i deres klasse havde. Ingen fejlklip til de danske piger, men i begge dameklasser, var der flere med 'fejlklip' som resultatet i mål.

Se alle liveresultater, GPS-spor og kort fra sprinten, via IOF live her: https://orienteering.sport/event/european-youth-orienteering-championships/sprint/

I morgen mandag, skal det danske hold i ilden en sidste gang ved mesterskabet, og løbe en klassisk skovstafet, med tre ture på hvert hold.

Første start på stafetten er kl. 10.00, og den danske holdopstilling er:

D16 - start kl. 10.15

1. Augusta May Thorsen, Farum OK
2. Frida Kärner Grooss, Allerød OK
3. Laura Honbæk, OK Pan Aarhus

H16 - start kl. 10.10

1. Axel Örnhagen Jørgensen, OK Snab
2. Niels Elton Jokumsen, FIF Hillerød
3. Erik Grønborg Nielsen, Allerød OK

H18 - start kl. 10.00

1. Casper Blakskjær, OK Pan Aarhus
2. Niels Dalgaard, Kolding OK
3. Hannes Mogensen, Farum OK

Ingrid Due Nygaard (D16), Asbjørn Faber Fenger-Grøn (H16), Theresa Skouboe (D18) og Tobias Olloz (H18) løber på mix-hold, med løbere fra andre nationer, hvor trænerne har forsøgt at sætte gode hold med løbere fra Schweiz, Sverige og Storbrittanien, så løberne også får en fed stafetoplevelse her. De bliver også spændende at følge.

Følg med i stafetten via IOF's live center her: https://orienteering.sport/event/european-youth-orienteering-championships/sprint/

Udvalgte resultater fra sprinten:

D16
2.580 m, 95 startende
1. Janka Mikes, Hungary, 13:06
2. Katerina Douskova, Czechia, 14:02 +0:56
3. Leonie Mathis, Switzerland, 14:07 +1:01
4. Lisa Rivetta, Italy, 14:24 +1:18
5. Emily Adenstedt, Austria, 14:27 +1:21
6. Ladina Gasser, Switzerland, 14:28 +1:22
29. Augusta May Thorsen, Denmark, 15:36 +2:30
47. Laura Kaldahl Hornbæk, Denmark, 16:15 +3:09
54. Frida Kärner Grooss, Denmark, 17:02 +3:56
67. Ingrid Due Nygaard, Denmark, 17:43 +4:37

H16
1. Marton Csoboth, Hungary, 13:11
2. Tamas Felfoldi, Hungary, 13:50 +0:39
3. Matthieu Buehrer, Switzerland, 14:19 +1:08
4. Loic Dequiedt, Germany, 14:33 +1:22
5. Filip Jancik, Slovakia, 14:40 +1:29
6. Florian Fritzen, Finland, 14:43 +1:32
15. Erik Grønborg Nielsen, Denmark, 15:25 +2:14
41. Niels Elton Jokumsen, Denmark, 16:47 +3:36
..Asbjørn Faber Fenger-Grøn, Denmark, mispunched
..Axel Örnhagen Jørgensen, Denmark, mispunched

D18
2.800 m, 96 startende
1. Rita Maramarosi, Hungary, 13:17
2. Michaela Novotna, Czechia, 14:03 +0:46
3. Silva Kemppi, Finland, 14:07 +0:50 5:02
4. Eeva Liina Ojanaho, Finland, 14:19 +1:02
5. Lisa Hubmann, Switzerland, 14:47 +1:30
6. Ingeborg Roll Mosland, Norway, 14:57 +1:40
56. Theresa Skouboe, Denmark, 17:51 +4:34

H18
3.400 m, 110 startende
1. Gonzalo Ferrando, Spain, 15:25 4:32
2. Guilhem Verove, France, 15:32 +0:07
3. Philip Lehmann Romoren, Norway, 15:37 +0:12
4. Tadas Dementavicius, Lithuania, 15:40 +0:15
5. Joel Golsater, Sweden, 15:51 +0:26
6. Alfred Bjoerneroed, Norway, 15:56 +0:31
10. Mateo Rodriguez Diaz, Spain, 16:07 +0:42
10. Matteo Bertozzi, Switzerland, 16:07 +0:42
10. Niels Dalgaard, Denmark, 16:07 +0:42
30. Casper Blakskjær, Denmark, 17:00 +1:35
58. Tobias Olloz, Denmark, 17:50 +2:25
..Hannes Mogensen, Denmark, mispunched

Se alle officielle resultater fra sprinten her: https://eventor.orienteering.org/Events/ResultList?eventId=7505&groupBy=EventClass

 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD