WOC 2022 arrangørerne har brug for alle DOF medlemmers hjælp, og vi bringer derfor denne opfordring til at melde sig som trafik-official, tage uddannelsen til dette, og hjælpe med at WOC 2022 bliver en succes! 

Nødråb til alle medlemmer i Orienterings-klubberne – vi har brug for nogle der vil uddanne sig som trafik-official og hjælpe WOC2022 

I slutningen af denne måned, fra den 26. til 30 juni, kommer verdenseliten i orienteringsløb til Danmark for at løbe VM i sprint-orientering. 350 løbere fra 36 lande dyster i 3 forskellige discipliner i henholdsvis Kolding, Fredericia og Vejle.

Sprint-orientering er en kompliceret størrelse at arrangere og det kræver at løbsområderne spærres af for trafik, ligesom der også er behov for trafikofficials inde i de afspærrede løbsområder. Alt i alt er der et samlet behov for 40+ trafikofficials for hver af de tre konkurrencedage. Det samtidig et krav at der benyttes certificerede trafikofficials

Det har desværre vist sig uventet svært at finde det nødvendige antal trafikofficials – også selv om WOC2022 organisationen samarbejder med TO-MU, som er et frivilligt netværk af trafikofficials. Samtidig er Politi og Hjemmeværnspolitiet er ikke en mulighed, da de er reserveret til Tour de France i ugen efter WOC 2022. Derfor dette nødråb for at få kontakt til så mange trafikofficials som muligt.

Vi har virkelig brug for din hjælp i denne ekstraordinære situation. Vi har behov for folk der vil gennemgå en 2-dages trafikofficial-uddannelse og fungere som trafik-official ved WOC2022. Alle omkostninger til uddannelse dækkes af WOC2022 organisationen. Vi har brug for alt den hjælp vi kan få – også selvom det kun er en enkelt af dagene:

  • Søndag den 26. juni i Kolding fra kl. 15.00-19.00
  • Tirsdag den 28. juni i Fredericia fra kl. 7.30-12.00 (formiddag)
  • Tirsdag den 28. juni i Fredericia fra kl. 15.00-20.00 (eftermiddag)
  • Torsdag den 30. juni i Vejle fra kl. 7.30-12.00 (formiddag)
  • Torsdag den 30. juni i Vejle fra kl. 15.30-20.00 (eftermiddag)

Som en sidegevinst WOC2020 er du med til at sikre, at der efterfølgende findes et trafik-official beredskab i Orienteringsløbs-klubberne. Det er vigtigt, da det bliver sværere og sværere at rekruttere Hjemmeværnspolitiet til trafikregulering, når det er nødvendigt.

Uddannelsen vil finde sted i Trekantsområdet i weekenden den 18. og 19. juni eller alternativt weekenden den 25. og 26. juni (hvis muligt) – altså umiddelbart inden WOC2022 skydes i gang. Tidspunkterne for undervisning vil være fra. kl. 9 til ved aftenstid begge dage. Nærmere information følger til de interesserede.

Kontakt undertegnede snarest muligt (gerne på mail), hvis du ønsker at hjælpe til. Hvis I er flere fra samme klub, kan I evt. give en samlet tilbagemelding. Det er et krav du har haft førerret til kategori B (almindelig bil) de seneste tre år.

På forhånd tak for jeres forståelse og villighed til at hjælpe med at få WOC2022 gjort til verdens bedste orienterings-event!

Steen Schelle Jensen
Trafikansvarlig, WOC 2022
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Mob. 60355000

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD