I typisk nordisk forårsvejr med blæst, regn og sol, startede de danske landsholdsløbere årets World Cup sæson med individuel sprint i Sjöbo - en nordlig forstad til Borås vest for Göteborg. Som ventet blev konkurrencen hård og samtidig var orienteringen særligt sidst på banen vanskeligere end man kunne have forventet. I et område med boligblokke, men også mange hegn og andre forhindringer, betød banernes mange poster, at deltagerne var konstant udfordrede. Banelæggerne havde også været lidt optimistiske, hvorfor vindertiderne gik en smule over de foreskrevne 15 minutter.

Hedvig Borås

Hedvig Valbjørn Gydesen på vej mod mål

Hjemmefavoritterne satte sig tungt på dameklassen. Verdensmester Tove Alexandersson vandt en ny sikker sejr med veteranen Lina Strand som en populær toer, mens juniorstjernen Hanna Lundberg delte tredjepladsen med schweiziske Simona Aebersold. Hanna Lundberg førte halvvejs, men lavede en markant fejl som faktisk gjorde det imponerende, at hun fastholdt topplaceringen. Hedvig Valbjørn Gydesen fik en forrygende World Cup debut med 25. pladsen under to minutter efter dagens suveræne vinder. "Det var hårdt og svært og de mange poster gjorde, at man hele tiden skulle være med på kortet", fortalte en tilfreds Hedvig efter løbet. Som altid i sprint, er marginalerne små. Nicoline, Caroline, Malin og Cecilie var alle under et halvt minut fra Hedvig, men placeringerne lå fra 31 til 52! Så alt i alt en homogen præstation af de danske piger.

Cecilie Borås

Cecilie Friberg Klysner på sidste TV-post

Hos herrerne leverede Jakob Edsen flot ved på en 19. pladsen at være mindre end et minut efter vindende Kasper Fosser. Søren Thrane Ødum lå længe til en imponerende top ti-placering, men et tidstab på den sidste del af banen sendte ham ned på en for ham skuffende 39. plads. Magnus Dewett havde ikke en optimal start, men løb derefter flot på næste del af banen indtil han atter tabte lidt tid mod slutningen. Med 4 deltagere som delte pladsen som nr. 39 og to som nr. 43, lå Magnus på pladsen efter Søren, to sekunder efter.

Søren Start

Søren Thrane Ødum klar til start (fra IOF Web TV)

Resultater i uddrag

Damer

  1. Tove Alexandersson, Sverige 15:50
  2. Lina Strand, Sverige 16:19
  3. Hanna Lundberg, Sverige og Simona Aebersold, Schweiz 16:43

25. Hedvig Valbjørn Gydesen, 17:47

31. Nicoline Friberg Klysner, Danmark 17:56

37. Caroline Gjøtterup, Danmark 18:04

40. Malin Agervig Kristiansson, Danmark 18:07

52. Cecilie Friberg Klysner, Danmark 18:27

54. Josefine Lind, Danmark 18:32

70. Ida Agervig Kristiansson, Danmark 19:00

76. Annika Simonsen, Danmark 19:04

Herrer

  1. Kasper Fosser, Norge 15:40
  2. Tim Robertson, New Zealand  15:46
  3. Yannick Michiels, Belgien 15:51

19. Jakob Edsen, Danmark 15.52

39. Søren Thrane Ødum, Danmark 16:58

43. Magnus Dewett, Danmark 17:00

61. Emil Øbro, Danmark 17:23

85. Andreas Bock Bjørnsen, Danmark 18:11

89. Malte Kjær Hemmingsen, Danmark 18:19

Alle resultater kan ses her

Fredag er der hviledag før Knock Out sprinten lørdag i Borås centrum. Går man hele vejen til finalen, får man fire løb absolut tophastighed. TV-transmissionen starter kl. 16:00 og forløber til kl. 17:50. Man kan følge med live via dette link, som man også kan bruge, hvis man vil se eller gense TV-transmissionen fra dagens løb.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD