Miri Brunstedt Nørgaard på mellemdistancen i dag, til EM i MTBO i Litauen. Foto: Katja Brunstedt

Europamesterskaberne i mountainbikeorientering i Litauen, blev i dag skudt i gang med mellemdistance for de unge i klasserne W17 og M17, for henholdsvis kvinder og mænd op til 17 år.

Der stillede to danske ryttere til start, en i hver klasse, og begge kørte sig til en 14. plads, efter godkendte løb. 

I dameklassen, var Miri Brunstedt Nørgaard, bortset fra et meget lille bom, som hurtigt blev fanget i opløbet, fuldt tilfreds med den orienterings-tekniske udførsel af dagens løb. Hun følte dog ikke at hun havde noget krudt i benene, og de ville ikke helt køre i det tempo, hun gerne ville. Nu glæder hun sig til sprinten i morgen og håber på lidt mere samarbejdsvillige ben, fortæller holdlederne Katja Brunstedt og Nina Hoffmann, der udover landstræner Allan Jensen, er med for at støtte holdet i Litauen. Miri var 6 min efter vinderen fra Tjekkiet.

Hos herrerne, kørte Viktor Magtengaard sit første løb nogensinde i landsholdsdragten. I mål var han godt tilfreds, på trods af fra et par fejl undervejs. Han havde haft en fest i skoven, fortæller han til holdlederne. Viktor var 5 min efter den finske vinder. Flot debut!

Landstræner Allan Jensen, udtrykker fuld tilfredshed med en godkendt start på mesterskabsugen for de to unge ryttere, lyder det fra holdlederne. Dagens distance, blev også kørt i juniorklasserne, men som man kunne læse i gårsdagens optakt til mesterskabet, er der grundet skader, ingen danske juniorer med til EM i år. 

Alle resultater og GPS-tracking fra dagens mellemdistance kan ses her: https://emtboc2022.lt/thursday-may-19th/

I morgen, fredag, er der sprint på programmet, når eliteklasserne endelig skal i gang. Følg med her fra kl. 10.00: https://emtboc2022.lt/friday-may-20th/ 


Viktor Magtengaard ude på dagens mellemdistance til EM i MTBO i Litauen. Foto: Katja Brunstedt

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD