I starten af året har Stævne- og Reglementsudvalget udsendt udkast til Reglement 2023 for såvel Fod-O som MTB-O. Vi minder nu om, at deadline for at fremsende ændringsforslag til de to udkast skal fremsendes senest 1. maj i år for at kunne blive taget med i den videre behandling frem mod Hovedbestyrelsens vedtagelse i slutningen af året.

I princippet kan ethvert medlem af forbundet fremsætte ændringsforslag. Der er dog visse begrænsninger:

  • Du kan ikke selv fremsende et eget forslag. Det skal fremsendes gennem din klubformand som tegn på, at din klub står bag forslaget.
  • Hvis forslaget skal kunne gælde fra den 1. januar 2023 skal det have været behandlet og godkendt på et klubledermøde i kredsen.
  • Forslag skal derfor fremsendes senest den 1. maj 2022 for at blive skrevet ind i den rette sammenhæng og udsendt til de øvrige klubber i kredsen forud for klubledermøderne i juni måned.
  • Hvis forslaget opnår støtte i alle kredse bliver det viderebehandlet i Stævne- og Reglementsudvalget og indarbejdet i det endelige udkast til Reglement 2023, der vil blive sendt til høring i klubber og udvalg.
  • Efter endt høring og indarbejdelse af sidste øjebliks ændringer bliver Reglement 2023 indstillet til godkendelse i Hovedbestyrelsen i oktober 2022.

Ændringsforslag til Fod-O reglementet fremsendes på mail til Erik Nielsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), mens ændringsforslag til MTB-O reglementet fremsendes til Tage V. Andersen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).

Se udkast til Fod-O Reglement 2023 her.

Se udkast til MTBO Reglement 2023 her.

Venlig hilsen
Stævne- og Reglementsudvalget

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD