Astrid Ank Jørgensen, der har været ansat som barselsvikar i Emma Klingenbergs stilling som udviklingskonsulent for Børn og Unge området i Dansk Orienterings-Forbund, overtager nu ansvaret i en fastansættelse.

Emma Klingenberg, der skulle være kommet tilbage fra barsel til sommer, har valgt at søge nye veje, og ønsker ikke at fortsætte i stillingen som udviklingskonsulent, når hendes barselperiode udløber. Med en familieforøgelse, er det en større kabale der skal gå op derhjemme, og det er en af flere grunde til at Emma har valgt at sige op som udviklingskonsulent i DOF.

"Min opsigelse bygger på en masse forskellige overvejelser omkring arbejds-, familie- og fritidsliv. Men jeg vil gerne understrege, at jeg har været glad for min tid i forbundet: spændende opgaver, dygtige og inspirerende kollegaer og høj grad af tillid, frihed og ansvar i opgaveløsningen," fortæller Emma, der også lægger vægt på, at hun er meget taknemmelig for tiden i forbundet, og at hun glæder sig til at snakke med de mange inspirerende mennesker fra klubberne, hun har været i kontakt med i sit arbejde som udviklingskonsulent, i mere uformelle rammer på diverse stævnepladser rundt i landet.

Astrid Ank Jørgensen har som barselsvikar for Emma, varetaget mange af opgaverne under Børn og Unge området, og kan se frem til en naturlig overgang fra vikariatet til den fuldtidsstilling hun fra 1. maj er ansat i.  

”Jeg synes det er rigtig ærgerligt at Emma stopper. Hun var det friske pust vi i DOF havde brug for, og hun har været virkelig dygtig til sit arbejde og gjort en stor forskel på Børne og Unge området. Samtidig er jeg dog også glad for at jeg kan føre nogle af de opgaver jeg er kommet godt i gang med videre, og kan være med til at afslutte nogle af de projekter jeg har startet sammen med de andre ansatte,” fortæller Astrid.

Astrid Ank Jørgensen fortsætter i sin stilling som U18 træner ved siden af stillingen som udviklingskonsulent, med fokus på Børn og Unge.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD