DS Lang H 20

Jonas Damm Als og Asbjørn Kaltoft fra OK PAN var hurtigst på junioherrernes langdistance

I Danish Springs afsluttende langdistance triumferede Arvid Nord fra IKHP i Sverige og byttede dermed plads med  Andreas Bock Bjørnsen fra OK Pan Aarhus i forhold til lørdagens mellemdistance. Tiderne på 96 hhv 97 minutter er i den grad godkendt på den 18 km lange bane. Nogle af banens stræk gav visse muligheder for udenomsvejvalg på sti, men det ændrer hverken på skovens kupering eller de i går omtalte udfordringer med  væltede træer og andre forhindringer i skovbunden. Nedenfor ses langstrækket fra 11-12 på herrernes elitebane. Flere interessante stræk kan findes ved at studere banen på o-track.

HE DS Lang Langstræk fra 11 12

Svenske Elin Carlsson, der stiller op for Tisvilde Hegn OK, havde valgt at stå over lørdagens mellemdistance. Om det var med til at sikre friske ben til dagens sejr, kan man kun gætte på, men også toeren, DM-lang bronzevinderen fra 2021, Annika Simonsen, FIF, stod over lørdagens løb. Som hos herrerne var de to hurtigste tider på 75 og 76 minutter fuldt godkendt på den 12 km lange bane.

DS Lang D 21

 Elin Carlsson og Annika Simonsen var bedst i dame elite

Nye navne til tops i juniorelite-klasserne

Hos seniorerne var der en vis tendens til, at A-holdet slog til (A indgår i enten for- eller efternavn hos vinderen) og hos juniorerne blev tendensen endnu tydeligere. Efter to tredjepladser på de to første dage, slog Jonas Damm Als fra OK Pan Aarhus til og rykkede to pladser op til dagens førsteplads. Klubkammeraten Asbjørn Kaltoft holdt lige præcis svenske Olle Karlsson bag sig, men de tre lå inden for et minut, mens øvrige deltagere var et antal minutter langsommere.

DS Lang D 20

Amalie Ertmann og Sigrid Højer Staugaard slog til i damejunioreliteklassen

Amalie Ertmann fra Allerød OK havde ligesom  Jonas Damm Als en tredjeplads fra sprinten, men vekslede i dag femtepladsen fra mellemdistancen til sejren, som med halvandet minut ned til Sigrid Højer Staugaard fra FIF var ganske klar. Sigrid holdt sig til gengæld yderligere 15 sekunder foran de to første dages vinder, Lisa Åkesson fra IKHP i Sverige.

Alle resultater fra Danish Spring kan findes her.

De tre arrangørklubber fra OK Øst Birkerød, Holbæk OK og OK Roskilde kan se stolte tilbage på tre flotte løb, som givetvis har inspireret mange til at komme tilbage til Danish Spring i 2023, hvor det ligesom i 2021 bliver Allerød OK og Farum OK, som supplerer de gennemgående arrangører fra OK Øst i Birkerød.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD