Jakob Edsen (her i aktion til Euromeeting) skal efter blot 4 måneder ud at forsvare sin DM-nat-titel i aften. Sidste år vandt han en komfortabel sejr med 4 minutters margin, men i aften skal han løbe virkelig godt, hvis han vil forsvare titlen. 

Lørdag aften sparkes DM-sæsonen i gang med DM-nat. DM-nat afsluttede DM-sæsonen i 2021, og de dygtige danske mestre fra den gang, har således haft mindre end fire måneder at sole sig i DM-titlen i, før de nu skal ud at forsvare den igen. 

Stærkt felt i H21
DM-nat har nogle gange været et lidt nedprioriteret dansk mesterskab af eliten, men i år har landsholdsledelsen valgt at arrangere en træningssamling, hvor deltagelse i DM-nat indgår, så der er et super stærkt startfelt i H21, hvor stort set hele den danske herreelite er på startlisten - incl. sidste års vinder Jacob Edsen, rangliste 1'eren Emil Øbro og sidste års helt store komet Søren Thrane Ødum. 

I D21 er de blot 7 løbere til start. Til gengæld er det 7 stærke løbere. Sidste års vinder, Annika Simonsen har fået en god start på sæsonen, og må derfor regnes blandt favoritterne. Men også Mathilde Smedegaard Madsen, der fører ranglisten foran Annika er på startstregen - og så er der kommet en interessant eftertilmelding fra Miri Thrane Ødum, så der er lagt op til en intens kamp. 

Kampen kan følges via liveresultater her: https://liveresultat.orientering.se/followfull.php?comp=21835&lang=en

 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD