I en pressemeddelelse her til formiddag skriver IOF, at de på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, har besluttet at udelukke Rusland som medlem af forbundet på ubestemt tid.

Det betyder følgende:

  • Ingen russiske atleter kan stille op til IOF events, herunder VM, EM, World Cups og World Ranking Events, med øjebliklig virkning, og i alle discipliner.
  • Alle arrangørrettigheder til IOF events suspenderes, i hele suspenderingsperioden (der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt fremtidige IOF events i Rusland).
  • Alle russiske medlemmer af IOF’s kommissioner og officielle organer, er suspenderet fra deres arbejde indtil suspenderingen ophæves.

Disse yderligere sanktioner fra IOF’s side, sker ifølge pressemeddelelsen på baggrund af diskussioner internt i IOF og som resultat af det pres flere nationale forbund har lagt på det internationale forbund, herunder DOF i samarbejde med de andre nordiske og de baltiske lande i NORD sammenslutningen, og i tråd med linjen lagt af DIF og kulturminister Ane Halsboe Jørgensen.

Derudover vil IOF diskutere betingelserne for en potentiel udelukkelse af orienteringsforbundet i Belarus fra det internationale forbund.

IOF President Leho Haldna udtaler følgende til pressemeddelelsen (DOF’s oversættelse): “Vi ønsker at udtrykke vores solidaritet med det ukrainske orienteringsforbund og vores støtte til alle orienteringsløbsatleter i Ukraine. Hovedbestyrelsens beslutning er taget for at opretholde IOF’s værdier, der er kernen i vores sport, og vi mener at situationen kræver at vi tager disse ekstraordinære beslutninger for at støtte op om freden.”

Læs hele pressemeddelelsen fra IOF (på engelsk) her

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD