Det er efterhånden en etableret tradition, at landsholdet kommer igennem en mørk og kold vinter, med en samling i sydeuropa omkring vinterferien. I år går turen til Portugal, nærmere bestemt Aguiar da Beira, hvor der skal være Junior VM til sommer, og 31 løbere, primært fra landsholdsgrupperne, men også nogle stykker udenfor, rejser fra Københavns Lufthavn Kastrup på lørdag, for at få lidt ekstra varme i kroppen oven på en lang vinter. 

Alle træningerne holdet skal løbe på samlingen, er udbudt af de portugisiske Junior VM arrangører, og programmet indeholder 13 o-tekniske træninger i både skov og by, på 8 dage. 

På samlingen vil der være stort fokus på at evaluere de tekniske træninger, og løberne skal især arbejde med de o-tekniske basisfærdigheder, i det udfordrende terræn, der kræver god strækplanlægning og høj kortkontakt.

Der vil også blive brugt tid på at producere stræk til den tørtræningsmetode der hedder BET (Brain Endurance Training), hvor løberne efter en træning, skal udtage vejvalg på 150 stræk, hurtigst muligt. Flere af løberne har op til samlingen været igennem et 2 uger langt BET-forløb, i forbindelse med deres ugentlige intensive træninger, og de flere tusinde stræk, der skal bruges i den næste periode med BET, har landstræner Jeppe Ruud, der er ansvarlig for samlingen, sat god tid af til i løbet af samlingen.

Landstræner Jeppe Ruud og U18-træner Astrid Ank Jørgensen, glæder sig til at være afsted med en stor gruppe løbere i det tekniske portugisiske område.

"I Aguiar da Beira bliver vi mødt af udfordrende terræn i både skov og by, som sætter store krav til løbernes basisfærdigheder, som vi skal arbejde koncentreret med i løbet af de 8 træningsdage vi har dernede. Vi kommer ud af en længere periode hvor det for de fleste løbere primært har handlet om fysisk træning i dagligdagen, så dagsformen vil være svingende for mange af løberne, men nu kickstarter vi den o-tekniske træning. Vi samler op på tekniktesterne fra januarsamlingen, og med koncentreret BET-arbejde op til samlingen regner jeg med at de allerede er klar til hurtige beslutninger på sprinterne, og fuld tilstedeværelse i skoven," siger landstræner Jeppe Ruud og fremhæver, at landsholdet har gode erfaringer med at træne o-teknik i kortere, intense perioder, som når de er afsted på samling. 

Læs mere om BET i denne artikel på Orientering Online.

For de 5 juniorer der skal afsted, er det også en unik mulighed for at få løbet en masse relevant o-teknisk træning, som forberedelse til Junior VM, der løber af stabelen 10-16. juli.

Læs mere om JWOC 2022 i Portugal på mesterskabets hjemmeside.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD