2021 JakobEdsen Aarhus

Efter 25 år er foreningen Sport Aarhus Events blevet opløst, og den har i den anledning valgt at tømme kassen og dele støtte ud til en række Aarhusianske "lokale talentfulde, kommende stjerner og etablerede idrætsudøvere på øverste hylde", skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Landsholdsløber Jakob Edsen er en af de heldige modtagere og han kunne til overrækkelsen mandag eftermiddag, hente en flot gavecheck på 14.000kr. Pengene skal ses som et bidrag til at dække de mange udgifter atleterne har i forbindelse med udøvelsen af deres sport, til rejser, udstyr og udgifter i forbindelse med deres bestræbelser mod at blive bedre. 

Jakob Edsen er glad for det økonomiske skulderklap.

"Det betyder selvfølgelig rigtig meget og jeg er meget taknemmelig! Det er selvsagt et stort skulderklap at få med på vejen fra Sport Aarhus Events og Aarhus Kommune og det er dejligt at opleve at andre udenfor vores ‘lille’ o-verden følger med i vores udvikling og sportslige resultater. Og ikke mindst tror på fremtidige store sportslige resultater. Den økonomiske støtte betyder nu, at jeg i højere grad kan fokusere på tiltag, der kan være med til at rykke mit niveau endnu et skridt mod toppen. Støtten vil blandt andet gå til at financiere en 3 uger lang højdetræningslejr i Kenya til januar," fortæller Aarhus 1900 Orientering løberen.

Sport Aarhus Events blev i sin tid stiftet med formålet at hverve udvalgte nationale og internationale idrætsarrangementer til byen, men i 2014 samlede byrådet alle events, også kulturevents, i en ny fælles eventorganisation for hele kommunen, Event Aarhus. Organisationen har arrangeret en lang række internationale events igennem årene, herunder sammenlagt mere end 50 verdens- og europamesterskaber.

2021 JakobEdsen Aarhus2
I alt modtog 11 lokale atleter en check på 14.000 kr i økonomisk støtte til overrækkelsesceremonien mandag. Foto: Peter Brøgger

 

 

 

 

 

 

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF