iof stort logo

 

I løbet af de seneste måneder har yderligere tre danskere fået sæde i udvalgene under Det internationale orienteringsforbund (IOF) – de såkaldte kommissioner.

Michael Lindholm er blevet en del af MTBO-kommissionen, DOF’s tidligere formand  Walther Rahbek sidder nu i Global Development-kommissionen og Johanne Biering er blevet en del af Trail-O-kommissionen.

Kommissionerne tager sig af en lang række opgaver:

I MTBO-kommissionen bliver der eksempelvis arbejdet med reglementer, kort og signaturer; der bliver indstillet kandidater til kommende internationale mesterskaber og der bliver arbejdet med udvikling af disciplinen.

Eksempelvis skal Michael Lindholm arbejde med MTBO-materiale, der er målrettet arrangører og nationer, der ikke har prøvet at arrangere MTBO-stævner tidligere.

- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de øvrige i kommissionen, som jeg kender ret godt fra andre sammenhænge og bidrage til en del af orienteringssporten som ligger mig nær. Jeg er også fuldt bevidst om, at det have en dansk repræsentant så tæt på toppen i MTBO også betyder noget for dansk MTBO. Ikke at jeg er et decideret talerør for Danmark alene, men det hjælper som regel at have øjne omkring det beslutningsmæssige niveau. Så håber jeg at vi sammen fortsat kan lægge lag på MTBO-disciplinen og udvide den med flere lande, både i Europa, men også gerne i resten af verden, fortæller Michael Lindholm.

Global Development-kommissionen rummer en række arbejdsgrupper med hver sit fokus. De forsøger blandt andet at styrke orienteringsidrætten i lande, hvor sporten er meget lidt eller slet ikke udbredt og at udbrede skoleorientering til stadig flere lande.

- Jeg glæder mig til at fortsætte det lange og frugtbare samarbejde jeg har haft med IOF som formand for DOF. Det er jo min ambition på sigt at blive indvalgt i IOF’s øverste bestyrelse, Council men jeg er også opmærksom på at man kun får plads her hvis man gennem nogle år har udført nyttigt benarbejde i en af de mange Commissions. Jeg har bedt om – og fået tildelt plads i – Global Development hvor jeg indtræder i to arbejdsgrupper. Gruppen vedr. skoleorientering (hvor jeg føler at vi kan bidrage med meget fra Danmark) og i gruppen for Motionsorientering – også et stort område som vi kender herhjemme, fortæller Walther Rahbek.

I TrailO-kommissionen sidder Johanne Biering sammen med otte andre.

- Jeg kommer til at have fokus på at udvide TrailO til flere juniorer og skabe bedre kommunikation både gennem sociale medier og den officielle IOF-webside. Meget at det arbejde vi laver skal gøre sporten mere overskuelig for nye interesserede og nemmere at følge med i. Jeg glæder mig især til at vi skal udvikle undervisningsmateriale, både til skoler og handicaporganisationer, men også til nye TrailO-interesserede, der vil prøve kræfter med banelægning. Derudover er vi igang med en længere proces om at gøre TrailO til en publikumssport, med live-streaming og andet. TrailO-kommisionen er allerede godt i gang, og gør deres bedste for at optimere TrailO, fortæller Johanne Biering.

I forvejen sidder Helge Lang Pedersen i IOF’s Fod-O-kommission, mens Finn Arildsen har en plads i IT-kommissionen.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF