2021 Uge7 Samling 4

Efter at de tjekkiske VM-arrangører i sidste uge måtte kaste håndklædet i ringen og aflyse Euromeeting, har landsholdsledelsen arbejdet på at få stablet nogle konkurrencer på benene i en periode, hvor også mange danske stævner er aflyst.

Alle talent- og eliteløbere over 15 år inviteres derfor til to konkurrencer i det midtjyske d. 20-21/3, med en 3-mands klubstafet lørdag d. 20/3 i Siim Skov ved Ry og en individuel sprint på et spritnyt kort i Århus Syd søndag d. 21/3. Gå ikke glip af denne mulighed for at pudse formen af inden FIF Hillerød den efterfølgende weekend arrangerer to ranglisteløb med en sprint i Hillerød Ø og en mellemdistance i St. Dyrehave, hvor også sprinten er første testløb til EOC 2021 i Schweiz.

På 3-mands klubstafetten om lørdagen er der en deltagerbegrænsning på 20 hold i hhv. herreklassen og i dameklassen, for at kunne overholde de gældende forsamlingsrestriktioner på 25 personer til organiserede udendørs idrætsaktiviteter.

Der opfordres til at klubberne stiller med ”rene” klubhold, men det er også muligt at tilmelde sig som enkeltperson eller to løbere fra samme klub, og så vil der blive lavet mixhold, for at skabe en så fed stafet som muligt. Om søndagen er der ikke nogen deltagerbegrænsning på den individuelle sprint.

Indbydelse Stafet  

Indbydelse Sprint

Startafgift for deltagelse både lørdag og søndag er 50 kr, som overføres via mobilepay nummer 269030 ved tilmelding, og som går ubeskåret til at hjælpe DOFs økonomi.

Al tilmelding skal foregå til Camilla Bevensee på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag d. 12/3.

Ved tilmelding angives navn, klub og SIAC-briknummer hvis man har. For stafetten om lørdagen angives yderligere klubhold og rækkefølge af løbere holdet, eller ønske om at komme på et mixhold.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF