2020 DMLang Optakt

 

Søndag formiddag er der igen lagt op til en spændende dyst om danske mesterskaber i orientering, når et stærkt felt af eliteløbere lægger vejen forbi Sønderjylland og DM Lang.

OK Syd står bag mesterskaberne i Aabenraa Syd (Hjelm Skov, Aabenraa Sønderskov og Årup Skov), der ligesom ved DM-weekenden for to uger siden afvikles som to stævner og efter DOF’s tekniske retningslinjer ift. coronarestriktioner.

Formiddagen tilhører de yngre klasser – D/H 50 og yngre, mens de ældre klasser afgøres om eftermiddagen.

Den syvdobbelte verdensmester Maja Alm, OK HTF er på startlisten i D21 og har helt sikkert sigtekornet stillet ind på medaljer, efter at hun gik glip af DM-weekenden for to uger siden. Dér viste Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød Orientering til gengæld flot form ved vinde både DM Mellem lørdag eftermiddag og DM Sprint om søndagen - og hun er i øvrigt også forsvarende mester på distancen fra Grib Skov i fjor.

Sølvvinderen fra mellemdistancen Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød, der løb lige op med Cecilie Klysner indtil de allersidste poster, er også med igen – og det samme er bronzevinder Agnes Nørgaard Kracht, Tisvilde Hegn OK. De øvrige medaljevindere fra DM Sprint i Hillerød, Emma Klingenberg (Faaborg OK) og Ida Agervig Kristiansson, OK Snab er også på startlisten.

I H21 slipper  Jakob Edsen, Aarhus 1900 Orientering ikke for favoritværdigheden efter hans imponerende DM-weekend for små to uger siden, hvor det - ligesom Cecilie - blev til DM-guld både lørdag og søndag. Han er også forsvarende mester på langdistace.

Jakob skal dog igen forsøge at holde landsholdskammeraten Emil Øbro, Tisvilde Hegn OK bag sig. Forrige lørdag var der blot 12 sekunder mellem dem efter knap syv kilometer i skoven. Bronzevinderen fra DM Mellem, Eskil Schøning, OK Pan Aarhus trækker igen i den bordeauxrøde løbetrøje – og startlisten tæller også Rasmus Møller Jess, OK Roskilde og Rasmus Djurhuus, OK Pan, der ligeledes viste hurtige stænger frem i Nordsjælland. 

Der bliver igen rig mulighed for at følge konkurrencen hjemmefra – eller via mobilen på stævnepladsen, for der er livestreaming med adskillige kameraer i skoven. Du kan enten følge med i den samlende sending på Youtube (se detaljer på DM Langs hjemmeside via link herunder) - eller selv vælge, hvilke kameraer du vil se her.

Ranglisterne Trimtex Senior Cup og Løberen League er som tidligere beskrevet sat ud af spil i 2020 på grund af coronapandemien, men Trimtex og Løberen deler fortsat gavekort ud til top tre i senior- og juniorklasserne.

Læs mere på DM Langs hjemmeside - og på stævnets Facebookside.

Foto: Erling Thisted

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF