Tema Kort

DOF’s hovedbestyrelse har på et møde i sidste uge vedtaget en spareplan for forbundet, hvis økonomi i 2020 bliver hårdt ramt af corona-krisen og de mange aflyste aktiviteter. Foreløbig ser det ud til, at forbundet står til at miste omkring 600.000 kroner i manglende løbsafgifter. Og det beløb ventes at vokse i løbet af året, da flere aktiviteter må formodes også at blive aflyst eller skrumpe i størrelse.

Derfor har en arbejdsgruppe under HB udarbejdet et sparekatalog, som HB har taget udgangspunkt i ifm. de vedtagne besparelser, der i alt udgør 865.000 kr. Det betyder naturligvis at en lang række områder rammes af besparelser.

Blandt andet bliver Orientering Online lagt i dvale resten af året, når den igangværende produktion af historier er publiceret.

Samtidig har HB besluttet ikke at forlænge projektbevillingen til Skoleorientering, der udløber pr. 1. juli. Der er koblet en deltidsstilling til projektet, som derfor ikke forlænges efter sommeren. Derfor betyder det også, at DOF ikke deltager i Skole OL i det kommende skoleår.

Eliteområdet har i de seneste måneder måtte aflyse en lang række aktiviteter i ind- og udland. Det bidrager naturligvis også til den samlede besparelse for 2020.

HB arbejder i den kommende tid videre på at finde yderligere besparelser, så der i alt kan spares 1,2 millioner kr. Det skal imødegå de samlede tab, som forbundet risikerer at opleve ved yderligere aflysninger af stævner og heraf manglende løbsafgifter.

DOF’s formand Walther Rahbek har udsendt et brev til alle klubformænd, der redegør for de enkelte besparelser og de fortsatte overvejelser for resten af året.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF