Tema post

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har hen over weekenden udsendt materialer til alle klubber under DIF med anbefalinger i forhold til begrænsning af smitterisiko ved coronavirus.

Af anbefalingerne fremgår, at man følger myndighedernes opfordring til at aflyse eller udskyde arrangementer med over 1.000 deltagere og for arrangementer med under 1.000 deltagere, opfordrer myndighederne til, at:

- arrangører vurderer smitterisikoen for det konkrete arrangement
- der i forbindelse med arrangementet informeres om smitterisiko
- håndsprit eller vådservietter gøres tilgængelige

Retningslinjerne kan findes her: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-nyt-fra-myndighederne/myndighedernes-opfordring-vedr-arrangementer

Det er DOF`s holdning, at vi i orienteringssporten bør rette os efter myndighedernes anbefalinger om ikke at samle 1.000 deltagere på et sted. Det er samtidig DOF`s holdning, at orienteringsporten foregår udenfor og uden publikum, hvilket bidrager positivt i forhold til minimering af risici.

Forbundet anbefaler, at man kontakter myndighedernes hotline på telefon: 7020 0233 for afklaring af eventuelle spørgsmål, herunder i forhold til minimering af risici.

Der kan ligeledes opnås mere information om emnet på myndighedernes hjemmeside: coronasmitte.dk
Bemærk at siden periodisk kan være nede. I det tilfælde kan du med fordel se DIF's hjemmeside for opdaterede anbefalinger i idrættens verden.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF